Unge inviteres ombord til en aften om karriere i den maritime branche

Unge inviteres ombord til en aften om karriere i den maritime branche

1. marts 2022 - kl. 13:29 - af

På havnen i Frederikshavn finder du et hav af karrieremuligheder. Det er budskabet, når tre store virksomheder på havnen inviterer unge fra områdets ungdomsuddannelser indenfor torsdag aften den 31. marts.

Det er de maritime virksomheder Orskov Yard, VMS Group og Scanel International, der står bag invitationen. Med deres placeringer på Frederikshavn Havn ligger de lige dér, hvor det sker, for havnen ligger ud til verdens tredje travleste farvand. Fælles for virksomhederne er også, at de rummer mange forskellige karrieremuligheder. Det vil de med arrangementet give de unge et indblik i.

”Virksomhederne har ansat alt lige fra smede og maskinmestre til ingeniører og marketingkonsulenter. Og de unge kan være sikre på, at der bliver rift om dem, hvis de vælger at gå den maritime vej. Det maritime område er inde i en rivende grøn udvikling, og virksomhederne har brug for unge, dygtige medarbejdere,” siger Christina Ørskov, direktør i Orskov Yard.

Spændende jobs til lands og til vands
Til åbent hus-arrangementet vil de unge gæster blive vist rundt af lærlinge, der selv har taget en ungdomsuddannelse i Frederikshavn Kommune, og som er ved at gøre deres uddannelser færdige hos de tre virksomheder.

”Ved arrangementet vil nogle af vores unge medarbejdere fortælle om, hvilke overvejelser de gjorde sig, da de valgte en karriere indenfor den globale, maritime el-branche. For eksempel kan man som maritim elektriker få serviceopgaver både på værftet i Frederikshavn, i offshore-branchen og ombord på skibene rundt i verden,” siger Karina Nygaard, som er Resource Planner hos Scanel.

Danmark er verdens femte største søfartsnation, og at det er en global branche mærkes også i det internationale miljø, der er på havnen i Frederikshavn. Hvis man er særligt eventyrlysten, kan en maritim karriere også give mulighed for at rejse og arbejde i udlandet.

”Kan man lide at rejse, så får man rig mulighed for det. Vi har afdelinger i Brasilien og i Namibia i Afrika. Og som for eksempel skibsmontør kan du vælge at sejle på verdenshavene,” fortæller Kim Brohus, workshop manager hos VMS Group.

Fakta om arrangementet
Arrangementet ”Unge på Havnen” finder sted i Frederikshavn på Havnepladsen 12, bygning 15 den 31. marts kl. 18-21. Forældre og venner er velkomne til at tage med på en lytter. Man skal tilmelde sig her.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Unge inviteres ombord til en aften om karriere i den maritime branche' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER