55 unge fik et kig bag kulisserne på havnen i Frederikshavn

55 unge fik et kig bag kulisserne på havnen i Frederikshavn

3. april 2022 - kl. 10:42 - af

Udrustet med blå hjelme og nysgerrighed oplevede 55 unge et hav af karrieremuligheder hos tre store internationale virksomheder på havnen i Frederikshavn.

Torsdag aften blev godt 55 unge budt indenfor til et åbent hus-arrangement på havnen i Frederikshavn. Det var VMS, Scanel, Orskov Yard, der stod bag arrangementet der både bød på oplæg, rundtur i virksomhederne samt sandwich og sodavand. De unge deltagere kom fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne i Frederikshavn og opland. Blandt andet var der unge fra MARTEC, EUC Nord og Frederikshavn Gymnasium. 

Formålet med aftenen var at introducere de unge til de mange forskellige job- og karrieremuligheder, der findes i de maritime virksomheder på havnen i Frederikshavn. Med arrangementet håber de tre virksomheder, at de unge får øjnene op for at tage en erhvervsuddannelse, komme i lære eller få et job på havnen. De unge er nemlig fremtidens kvalificerede og eftertragtede arbejdskraft.

Det var direktør i Orskov Yard, Christina Ørskov, der bød velkommen til arrangementet.  og var meget glad for, at så mange unge havde valgt at tage imod invitationen og udtrykte:

”Det er fantastisk at se, at I er så mange unge, som på eget initiativ har valgt at komme i dag. Vi har brug for jer i fremtiden og vi håber, at I i aften vil opdage, hvor mange jobmuligheder havnen rummer. Både jobs, der giver mulighed for at rejse, hvis det er det, man vil. Men også jobs der bidrager til den grønne omstilling,” sagde Christina Ørskov.

Til arrangementet var der indlæg af Daniel Ørskov på 26 år, der læser på maskinmesteruddannelse på MARTEC, gav et indlæg. Han fortalte om, hvorfor han havde valgt at være i praktik hos VMS på havnen.

”Jeg havde det svært i skolen, for jeg var ordblind og kunne ikke sidde stille. Jeg ville ud at lave noget. Jeg begyndte at læse til maskinmester og kom i praktik hos VMS. Der fik jeg virkelig mulighed for at bruge mine hænder. Det var bare konge,” sagde Daniel Ørskov.

”De er vanvittigt dygtige”

Efter indlæggene var der rundvisning hos Orskov Yard, VMS og Scanel. Her fik de unge deltagere et indblik i, hvor mange forskellige jobmuligheder, der findes i virksomhederne: alt fra blandt andet elektromekanikere, skibsmontører og elektrikere til smede og ingeniører og medarbejdere indenfor økonomi, indkøb, IT, markedsføring og projektledelse.

En af de unge deltagere var Anders Frandsen, der var taget til arrangementet sammen med sine kammerater. Han læser til maskinmester, og efter rundvisningen var han positivt overrasket over hvor højt et teknisk niveau, der var ude i værkstederne.

”Jeg var nysgerrig på, hvad de egentlig lavede hernede på havnen. Jeg læser til maskinmester og er ikke sikker på, hvad jeg vil i fremtiden. Men jeg har udvidet min horisont i dag, og det er bestemt en mulighed, at jeg gerne vil have et job på havnen når jeg er færdig med min uddannelse. Det er imponerende at se, hvor tekniske og forretningsorienterede de er ude i virksomhederne. De er vanvittigt dygtige,” sagde Anders Frandsen.

Om Erhvervshus Nord
Erhvervshus Nord er et erhvervskontor, der drives af de tre erhvervsforeninger i Frederikshavn, Skagen og Sæby, som til sammen har omkring 570 medlemsvirksomheder, og Frederikshavn Kommune, der yder økonomisk støtte. Husets specialiserede konsulenter yder rådgivning og sparring til virksomheder og iværksættere og samarbejder med en bred vifte af aktører både lokalt, nationalt og internationalt for at udvikle erhvervslivet.  Målet er at skabe økonomisk vækst, vækst i beskæftigelsen og vækst i kompetenceniveauet.  Læs mere på www.erhvervshusnord.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '55 unge fik et kig bag kulisserne på havnen i Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger