4500 har billet til Shu-bi-dua Musical i Arena Nord

4500 har billet til Shu-bi-dua Musical i Arena Nord

4. maj 2022 - kl. 5:14 - af

I denne uge forvandler Arena Nord endnu engang sportshallerne til musicalsal. Denne gang er det succesmusicalen ’Shu-bi-dua – The Musical’ der indtager de skrå brædder med hele 6 forestillinger fra onsdag-søndag.

Musicalopsætningen måtte i 2020 aflyses på Fredericia Teater, da teatret gik konkurs. Nu har LION MUSICALS overtaget produktionen og fører musicalen videre med størstedelen af det originale cast og produktion og igen med Thomas Agerholm ved roret. Den samme mand der også stod bag den sidste store musicalsatsning i Arena Nord: The Bodyguard – The Musical.

Forestillingerne onsdag aften og søndag eftermiddag er lukkede forestillinger, hvor Sparekassen Danmark har inviteret deres garanter. Derudover spiller forestillingen torsdag, fredag og lørdag aften kl. 20.00 samt lørdag eftermiddag kl 16.00. Og selvom der stadig er ledige billetter til alle forestillingerne, er Adm. Direktør, Per Malmberg tilfreds:

”Jamen det er jo intet mindre end fantastisk, at vi får besøg af 4500 nordjyder, der glæder sig til at komme ud og opleve kulturen. Det har vi savnet – det er en milepæl og det gør os bare endnu mere trygge I, at booke flere gode oplevelser ind i kalenderen til nordjyderne. Det gælder både musicals, koncerter og comedy – vores gæster hungrer efter gode oplevelser, og vi er klar til at imødekomme efterspørgslen med et bredt kulturprogram i 2022 og 2023.”

Fredag og lørdag aften fortsætter festen i Arena Nords tilstødende Hal B, hvor Hardinger Band sætter gang i efterfesten.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '4500 har billet til Shu-bi-dua Musical i Arena Nord' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger