Økonomiudvalget skal pløje sig gennem næste 1000 sider før møde

Økonomiudvalget skal pløje sig gennem næste 1000 sider før møde

10. maj 2022 - kl. 12:04 - af

Der er nok at læse på for medlemmerne af kommunens økonomiudvalg, når udvalget onsdag eftermiddag sætter sig sammen til møde. Dagsordenen plus en lang række bilag til mødet udgør ikke færre end 945 sider.

Udvalget skal bl.a. tage stilling til godkendelse af et forslag til lokalplan vedr. solcelleanlæg ved Badskær mellem Sæby og Dybvad. Ligeledes skal der tages stilling til et forslag til lokalplan for udvidelse af Karstensens Skibsværft på Skagens Havn. Skagen Havn søger desuden om låneoptagelse og kommunegaranti til ny havnebygning. Det vil ske ved Kommunekredit, uden at kommunen skal deponere eller modregne i anden låneadgang. Låneoptagelsen er på 44 mio. kr. forventes godkendt, og der ydes en kommunegaranti på 15 mio. kr. til lånet ved KommuneKredit.

Udvalget får en orientering om salg af et mindre område i Frederikshavn på 1.846 m2 ved Østeråsene, som ikke kan bebygges. Området er solgt til Frederikshavn Varme til højdebeholder for 0 kr.

Dybvadhallen ansøger om en lånegaranti. Det bemærkes i dagsordenen, at Frederikshavn Kommune ikke aktuelt har stillet garanti for lån til Dybvadhallen. Der ønskes en kommunegaranti for et lån ved KommuneKredit på 4,0 mio. kr. til finansiering af investering i om- og sammenbygning af klubhus og hal, og Voerså Kraftvarmeværk anmoder om en kommunegaranti for en byggekredit og et efterfølgende lån ved KommuneKredit på 7.887.695 kr. til finansiering af investering i varmepumpe.

Økonomiudvalget får forelagt et likvidationsregnskab for Modtagerstation Vendsyssel IS. Frederikshavn Kommunes andel af egenkapitalen udgør 2.902.218 kr.

Foreningen Knivholt Hovedgård fremsender årsregnskab til forelæggelse for udvalget. Frederikshavn Kommune har i regnskabsår 2021 ydet et driftstilskud til foreningen på 1.020.482 kr.

Endelig skal Økonomiudvalget igennem en økonomiorientering, ligesom to punkter vedrører tilskud og fejring af eliteklubber, som vinder danske mesterskaber eller lignende.

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Økonomiudvalget skal pløje sig gennem næste 1000 sider før møde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger