“Believer” – Kunsten at sælge en drøm
14. maj 2022 - kl. 7:41 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den tidligere frederikshavner, Kim Madsen, er gæst hos Jenny Larsen i Mandagsmagasinet på Radio FCMR, som sendes mandag d. 16.maj klokken 18-19.
Efter mange overvejelser har Kim Madsen, der er bosiddende i Dubai, været med til, at der er lavet en film på 90 minutter om ham og hans virke. Filmselskabet har gennem tre et halvt år filmet 200 timer, som danner baggrund for det endelige projekt. Filmen følger ham på rejser, arbejdsmæssige anliggender, og i private sammenhænge. Han har ikke selv haft indflydelse på selve projektet, men har set det færdige resultat på det store lærred i en lukket forestilling i en biograf.
Kim Madsen var imponeret over resultatet, og hvordan de har klippet 200 timer ned til 90 minutter, som giver et objektivt syn på ham selv og de værdier, hans filosofi og værdier, og ikke mindst hans rejser. Filmselskabet fik hans fulde opbakning til det endelige resultat, som beskriver en mand med mange positive og negativer oplevelser i bagagen. Han håber på, at folk får mere tro på sig selv og opdage, at drømme kan blive virkelighed.
Kim Madsen er stolt over at være frederikshavner, læser nyheder på Kanal Frederikshavn, og trods flytning for flere år siden føler han stadig sig som frederikshavner. Han voksede op på Rimmens Allé, og senere i Søndergade sammen en bror og en søster, men på grund af problemer i familien kom han i en periode på børnehjem.
Kim Madsen havde store drømme, men blev bedt om at følge sin skolegang. Efter en flytning til Håndbæk-blokkene blev familien samlet igen.
Hvordan livet derefter former sig for ham, kan du høre mandag, den 16. maj i “Mandagsmagasinet”. Filmen blev vist ved en eksklusiv forpremiere i Palads Teatret, Frederikshavn, lørdag, den 26. marts, og den kom helt tæt på en af verdens bedste til network marketing.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '“Believer” - Kunsten at sælge en drøm' til en bekendt