Glæde i VEB: Guldholdet fortsætter

Glæde i VEB: Guldholdet fortsætter

20. maj 2022 - kl. 9:47 - af

Vendsyssel Elite Badmintons guldhold forbliver intakt i næste sæson. Der sker reelt kun én udskiftning i truppen. Niclas Nøhr skal være træner i Hvidovre. Han afløses af den 20-årige svenske landsholdsspiller Gustav Björkler, som går fra at være reserve til en fast del af VEB’s trup.

– Gustav kommer fra Västra Frölunda i Göteborg, som vi har samarbejdet med i mange år. Han skal i gang med sin fjerde sæson i VEB. Han har mest spillet på vores 3. divisionshold, men han fik også tre ligakampe i guldsæsonen, og her viste han, at han har kvaliteterne til at være med på dette niveau, fortæller VEB’s formand, Jan R. Jensen.

Gustav Björkler er en alsidig spiller, som kan spille alle tre kategorier.

– Den type spillere findes der ikke mange af, og ikke mindst i Badmintonligaen er det en stor fordel, at vi både kan bruge Gustav i herresingle, herredouble og mixdouble, udtaler Allan Kolbro Nielsen, cheftræner i VEB.

Bortset fra denne ændring sker der ingen udskiftninger hos VEB, som 21. april skrev historie ved at vinde DM-guld i Brøndby Hallen. Alle de spillere, som var aktive i VICTOR Final 4, fortsætter karrieren i landets nordligste ligaklub.

Det drejer sig om følgende spillere:
Debora Jille
Cheryl Seinen
Kirsty Gilmour
Josefine R. Jensen
Mathias Christiansen
Robin Tabeling
Zvonimir Durkinjak
Victor Svendsen
Magnus Johannesen

– Vi mangler endnu at lukke aftalerne med Beiwen Zhang og Clara Nistad, men det håber og tror vi også lykkes, siger Jan R. Jensen.

I en alder af blot 22 år skal hollænderen Debora Jille i gang med sin fjerde sæson i VEB-trøjen.

– Jeg elsker alt ved VEB. Først og fremmest er jeg glad for vores holdånd, og alle folk, som hjælper og har et stort hjerte for klubben gør det sjovt at spille i VEB. Personligt sætter jeg desuden pris på, at jeg altid er tvunget til at yde mit absolut bedste, fordi der er så mange dygtige spillere i Badmintonligaen, siger Debora Jille.

Sæsonen 2022/2023 begynder lidt senere end normalt. De to første kampe spilles 20. og 22. september.

– Vi har endnu ikke overblikket over, hvordan alle klubber stiller op, men der er ingen tvivl om, at vores målsætning igen er deltagelse i Final 4. Vi skal være ambitiøse med så stærkt et hold, pointerer Allan Kolbro Nielsen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Glæde i VEB: Guldholdet fortsætter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER