
Ny ejer hos Strandby Tandklinik
25. maj 2022 - kl. 6:41 - af Michael Egelund (WebRedaktĂžr)
Her i sommeren sker der noget nyt i Strandby. I starten af juli overdrager Tibor Csaba BernĂĄth Strandby Tandklinik til Miklos, som bliver den nye klinikejer.
For syv Är siden overtog Tibor Csaba Bernåth Strandby Tandklinik. Nu har klinikken skiftet ejer, da Tibor pÄ grund af sygdom i nÊrmeste familien er tvunget til at tage til sin hjemby i Ungarn. Han fortÊller, at det har vÊret en svÊr beslutning, idet han har vÊret taknemmelig for det liv, han har fÄet bygget op her i byen. Afskeden med Strandby bliver vemodig for ham, da han har mange gode minder og oplevelser fra hans tid her. Han har vÊret superglad for sin tid og alle sine patienter i Danmark.
Han forklarer, at selvom det har vĂŠret svĂŠrt at tage beslutningen om at forlade klinikken, fĂžler han sig tryg ved at have overdraget klinikken til MiklĂłs. De har mĂždtes ved flere lejligheder, og Tibor overlader trygt sine patienter til sin kollega. Alt andet personale pĂ„ klinikken forbliver det samme. AltsĂ„ vil det ogsĂ„ i fremtiden vĂŠre kendte ansigter, en behagelig atmosfĂŠre, gode behandlere og assistenter.Â
Den nye klinikejer
Miklos har 7 Ärs erfaring som tandlÊge. Han er uddannet pÄ det anerkendte Semmelweis Universitet i Budapest. Med hjÊlp fra et rekrutteringsfirma har han gennemgÄet et intensivt dansk sprogkursus og ser frem til at kunne arbejde som tandlÊge i Strandby. Han havde sin egen tandlÊgepraksis i Budapest i seks Är. Vi har haft mulighed for at tale med ham og stille nogle spÞrgsmÄl.
HvornÄr starter du i Strandby Tandklinik?
Fra starten af juli overtager jeg tandklinikken Strandby Tandklinik. Jeg glĂŠder mig til at starte som tandlĂŠge i klinikken og mĂžde patienterne.
Hvor i Strandby bor du?
Jeg har faktisk fundet et hus i Frederikshavn. Det er vigtigt for mig at bo tÊt pÄ klinikken. Efter at havde besÞgt klinikken og byen var jeg overbevist om, at jeg ville komme til at fÞle mig hjemme i Strandby ogsÄ.
Hvad ser du frem til ved at bo i Danmark?
Jeg skal opleve dansk hygge. Det har jeg glÊdet mig til, siger Miklos og griner. Det har jeg hÞrt meget godt om. Jeg hÄber at patienterne vil tage godt imod mig, og at jeg kommer til at fÄ et godt forhold til dem.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny ejer hos Strandby Tandklinik' til en bekendt