Rytter satser på stærkt comeback i weekenden

Fotograf: Boxengasse

Rytter satser på stærkt comeback i weekenden

26. maj 2022 - kl. 7:25 - af

Silas Rytter led under tekniske problemer i sin DS3 Cup-debut på Padborg Park. I weekendens anden afdeling af mesterskabet håber sæbynitten på at heldet vender.

Den unge kører er i denne sæson skiftet til mærkeklassen med den lille franske racerbil, og mens teknikken forhindrede ham i at hente gode resultater i sit debutløb, tror han på genoprejsning i weekendens løb på Ring Djursland:

– Det er selvfølgelig helt vildt træls at starte sæsonen på den måde, men teamet har fundet og udbedret fejlen, så jeg kommer til at kæmpe for hver eneste placering i weekenden. Jeg skal have hentet nogle af de tabte point til mesterskabet, siger Silas Rytter, som glæder sig til at komme tilbage til Ring Djursland:

– Det er en fed bane med nogle sjove sving og gode højdeforskelle. Banen er ikke lang, og der er kun ét venstresving, så på den måde lyder den måske lidt kedelig – men det er den bare slet ikke, så det bliver sjovt at komme ud at prøve kræfter med den igen, siger han.

Mens han i fjor lærte banen at kende i en baghjulstrukket racerbil, skal han i weekenden finde den hurtigste vej rundt i en forhjulstrækker. Det er dog ikke noget, som skræmmer den unge nordjyde:

– Jeg skal stadig vænne mig til at bilen trækker på forhjulene, men jeg synes ikke, at det er så svært endda. Når først hjelmen kommer på, handler det jo om det samme: at komme først!

Løbene i DS3 Cup kan ses live på Youtube: https://youtube.com/supergtdanmark

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Rytter satser på stærkt comeback i weekenden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger