Der er meget, vi ikke er enige om

Der er meget, vi ikke er enige om

30. maj 2022 - kl. 6:49 - af

Men vi er enige om et JA.

Vi siger ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

I Frederikshavn Kommune har vi altid set os som en del af verden med udsyn og med lyst til at byde ind. Det har vi gjort fordi, vi kender betydningen af at se muligheder. Vi har altid ledt efter muligheder for at gøre gode handler, og vi har altid set betydningen af at søge allierede. Og her vi tænker ikke kun militært og på flådestationen.

Vi kan helt sikkert finde noget negativt ved at være i EU. Der skal kontinuerligt ryddes ud i “tåbeligheder” og ikke overimplementeres. Det er vi enige om.

Fiskeriet har ofte en kritisk tilgang til EU. Det er helt forståeligt, men vi har også hørt ros for kvotesystemet og fælleskabet om fordelingen.

Som søfartsområde har vi massevis af nordjyske søfolk på handelsskibe, som sejler gennem Adenbugten ved det østlige Afrika. Det bringer os også til den lidt kedelige del af historien, hvor man finder ét af argumenterne for, hvorfor man bør stemme ’ja’ til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet 1. juni. Kedelig fordi, at som situationen er i dag, så kan Danmark ikke deltage i den EU-mission ’ATLANTA’, som er i gang i Adenbugten for at holde pirateriet i ro. Det er dumt, at vi som en af verdens førende søfartsnationer ikke er med i en så vigtig mission, og jo heller ikke har været med til at beslutte den.

I vores kommune er vi i høj grad en del af Søfart.

Med forsvarsforbeholdet sidder vi på sidelinjen, når beslutningerne skal træffes, og det er hverken værdigt eller værdifuldt.

Så lad os stå sammen i EU.

Med den sikkerhedspolitiske situation har vi brug for at sige JA. Det vedrører også os.

 

Christina Lykke Eriksen, SF

John Lamp Henriksen, C

Mette Hardam, V

Birgit S. Hansen, A

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Der er meget, vi ikke er enige om' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger