Kraftig stigning inden for psykiatrien i udredning af børn og unge

Kraftig stigning inden for psykiatrien i udredning af børn og unge

5. juni 2022 - kl. 11:57 - af

Antallet af børn og unge i Danmark med dårligt mentalt helbred har været stigende både på landsplan og i Nordjylland.

Antallet af børn og unge i Region Nordjylland mellem 0 og 17 år, der har modtaget udredning eller behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien i 2010 på 971 børn og unge, svarende til en andel på 0,8 % af de nordjyske børn og unge. Ti år senere i 2020 var 2.760 børn og unge i behandling, svarende til en andel på 2,5 % af de nordjyske børn og unge.

Det vil sige en betydelig stigning på i alt 184 % over en 10-årig periode fra 2010 til 2020. Antallet af henvisninger fra praktiserende læger og kommunerne på en 10-årsperiode er steget med 92 %, og den samme stigende tendens ses også i 2021.

Tallene lægges frem til debat for politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget på udvalgets næste møde den 8. juni.

På baggrund af udviklingen i den kraftige stigning i antallet af børn og unge med dårligt mentalt helbred besluttede Regionsrådet for Nordjylland, at der i et tværsektorielt samarbejde foretages en kortlægning og en analyse af årsagerne hertil. Det sker med henblik på i et samarbejde at iværksætte indsatser, der kan sikre, at børn og unge med behov får den nødvendige støtte og behandling på rette niveau og på rette tidspunkt.

Tilgængelighedsanalyse

I 2021 blev der således udarbejdet en ”Tilgængelighedsanalyse” i et samarbejde mellem de nordjyske kommuner, Praksissektoren og Psykiatrien i Region Nordjylland. Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune har deltaget i udarbejdelsen af tilgængelighedsanalysen, som blev endelig politisk godkendt regionalt af Psykiatri- og Socialudvalget i begyndelsen af marts i år.

I Tilgængelighedsanalysen blev der lavet konkrete anbefalinger til både de nordjyske kommuner, Praksissektoren og Psykiatrien i Region Nordjylland. Anbefalingerne i rapporten skal læses som tværsektorielle visioner for et forbedret tværsektorielt samarbejde om børn og unge med psykiske vanskeligheder i Regionen.

I forhold til de anbefalinger, der retter sig mod kommunerne, er det op til den enkelte kommune at forholde sig til, hvordan man eventuelt vil gå videre i forhold til anbefalingerne.

Anbefalingerne for de enkelte kommer er:

  • beslutning om videreudvikling og udbredelse af Samrådsmodellen (kommunerne, almen praksis og Børne- og Ungdomspsykiatriens koordinering af konkrete børne- og ungdomspsykiatriske sager)
  • beslutning om øget samarbejde om uddannelse og beskæftigelse
  • systematisk overblik over børn og unges trivsel og mentale sundhed (eksempelvis gennemførelse af trivselsmålinger og opfølgninger herpå).

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kraftig stigning inden for psykiatrien i udredning af børn og unge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER