Trodser Ukraine-konflikten: Turismen med rekordforår!

Direktør i Destination Nord, Tonny Skovsted Thorup.

Trodser Ukraine-konflikten: Turismen med rekordforår!

15. juni 2022 - kl. 8:27 - af

Overnatningstallene for april måned er lige tikket ind fra Danmarks Statistik og de viser historisk høje overnatningstal. Forårets stigning i turister overstiger selv de mest positive forventninger i branchen og tegner godt for den forestående højsæson.

I årets første 4 måneder har der været 498.000 overnatninger samlet i Aalborg, Frederikshavn, Brønderslev og Læsø kommuner. Det er en stigning fra normalåret 2019 på 14,25% (62.000) og er en historisk rekord:

– Ja, det er i sandhed en glædens dag og overgår vores vildeste forventninger. Vi har naturligvis godt kunne mærke at smilene blev bredere og bredere i branchen, men nu har vi det sort på hvidt, udtaler en glad direktør for Destination NORD Tonny S. Thorup.

Turismen trodser Ukraine-konflikten
Turismebranchen var knap kommet ud af coronaens klør førend Ukraine-konflikten påvirkede rejsemønstre, privatforbrug og ikke mindst brændstof- og energipriser. I de første måneder var der en bekymring for at danskerne i meget stort omfang ville tage på udlandsferie og at det ville betyde, at de danske gæster ville mangle i det nordjyske:

– Vi har fortsat en stor stigning i antallet af danske gæster i vores destination og det tegner godt for sommersæsonen. Vi har da reelt været bekymret for at Nordjylland blev tømt for danskerne, der i stedet tog til Sydens sol og varme, men det ser ud til at inflationen og især de stigende brændstof- og flypriser har betydet at toppen er taget af iveren for at komme til Sydeuropa. Det er naturligvis positivt for os, konstaterer Tonny S. Thorup.

Frederikshavn topper kurven
Der blev sat historisk overnatningsrekord i 2022 i Frederikshavn kommune og på Læsø og den positive udvikling fortsætter i årets første 4 måneder og i april med 130.379 overnatninger i Frederikshavn Kommune. En stigning med over 25.000 overnatninger og samtidig er der fine booking-tal i maj og juni, der bakkes op af meget positive takter fra Læsø.

Positive tal i Aalborg og en proppet eventkalender
Der er holdt et rekordantal møder og konferencer i Aalborg i foråret og det afspejles i den grad i høj aktivitet på mødevenues og hotellerne. Samlet set stiger overnatninger fra 68.816 i 2019 til 83.209 i april og det vel at mærke på et turismesegment af erhvervsfolk, som typisk har et døgnforbrug på over 3.000 kr. De mange erhvervsgæster er blevet suppleret af en række events som Aalborg Karneval, koncerter og sportsarrangementer, der alle har ”skæppet godt i kassen”.
Hertil kommer, at man kigger man ind i en proppet eventkalender med DM-ugen, Nibe Festival, Tall Ships Races og en lang række koncerter, som giver anledning til at se optimistisk på de kommende måneder.

Fremgang på alt fra camping til sommerhus
Hoteller og feriecentre står for den største fremgang, men på trods af et lidt skiftende forårsvejr, har der også været stor søgning til campingpladserne og sommerhuse, så den positive bølge fra sidste år fortsætter over en bred kam i hele destinationen.

Tyskerne strømmer fortsat til og Pas-krise i Norge
Der har været investeret hårdt i markedsføring i Norge og Tyskland, og lige fra påsken har nordmændene strømmet til fra Skagen til Aalborg. Niveauet af nordmænd er ikke helt på niveau med 2019, men tallene bliver bedre og bedre:

– Vi ved at nordmændenes lyst til at komme til Nordjylland er stadig stigende og 20% af nordmændene forventer at holde ferie i Danmark inden for de næste 12 måneder og Nordjylland er fortsat deres mest foretrukne rejsemål. Samtidig er der opstået en pas-krise i Norge, hvor ca. 500.000 af nordmændene står uden gyldigt pas og ikke kan nå at få det fornyet inden sommerferien. Det påvirker et stort antal norske familier. Det er naturligvis træls for dem, men gode nyheder for os, fordi vores broderfolk har mulighed for at komme til Danmark uden pas. Det vil vi naturligvis udnytte, udtaler Tonny S. Thorup med et smil på læben og fortsætter:

– Tyskerne bliver samtidig ved med at strømme til vores sommerhuse og campingpladser. Så alt i alt ser det ud til, at vi rammer en balance mellem, at flere danskerne end vi har regnet med, bliver i Danmark, samtidig med, at vi formår at tiltrække vores normale nærmarkedsgæster fra Norge, Tyskland og Sverige. Hvis det hele går op i en højere enhed, så ser vi ind i et rekordår og ikke kun et rekordforår.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Trodser Ukraine-konflikten: Turismen med rekordforår!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER