Teknisk Udvalg klar til at spare over 6 millioner kroner

Teknisk Udvalg klar til at spare over 6 millioner kroner

5. juli 2022 - kl. 6:59 - af

Teknisk Udvalg i Frederikshavn Kommune er parat til at spare næsten 6,4 mio. kr. i indeværende finansår. Det besluttede udvalget forleden på et ekstraordinært møde. Samtidig forventes der tilført udvalget 2.792.701 mio. kr. i pris- og lønregulering.

En stor del af beløbet spares via et stop for anvendelse af eksterne arbejder og entreprenører. Det forventes at kunne medføre en besparelse på op imod 2 mio. kr.

Endvidere vil man indføre et stop for indkøb af materiale. Vakante stillinger genbesættes ikke. Der laves et stop for bygningsudgifter, som ikke anses for akutte. Der kommer et stop for indkøb til lager, og der satses på et mer-salg af træ fra skovene.

Der skal i det hele taget spares på energi. Endvidere halveres det kommunale tilskud til juleudsmykningen i de 3 hovedbyer Frederikshavn, Sæby og Skagen fra 700.000 kr. til i alt 350.000 kr. I øjeblikket har kommunen ydet 175.000 kr. til juleudsmykningen i Skagen, 375.000 kr. til udsmykningen i Frederikshavn samt 150.000 kr. til Sæby.

Et punkt om budgettilpasninger for 2023 blev taget af dagsordenen.

 

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Teknisk Udvalg klar til at spare over 6 millioner kroner' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger