Grethe ville ikke være lærer

Grethe ville ikke være lærer

24. juli 2022 - kl. 6:44 - af

Mandagens gæst hos Gitte Hansen i “Mandagsmagasinet”, er uddannet bibliotekar Grethe Hagensen, der blandt andet har arbejdet for at fremme kulturen i Frederikshavn.

Hun er født 1943 og opvokset i Skive, men flyttede til Frederikshavn i 1970. Hun havde en tryg barndom hvor faren var seminarielektor på Skive Seminarium, og moren uddannet boghandler.

Forældrene blev gift i 30-års alderen og fik tre døtre, hvoraf Grethe er den ældste. De to andre er bosiddende i henholdsvis Kolding og Esbjerg. Skolegangen foregik i Skive, og fortsatte på et gymnasium i Nykøbing Mors, selvom det var en lang tur frem og tilbage med tog og færge. I 1963 blev Grethe student, og selvom mange i familien var lærere, ville hun noget andet med bøger, så hun blev først medhjælper, og senere elev på Skive Bibliotek, med skoleophold i København, og hvor hun sluttede sin uddannelse som bibliotekar i 1970.

Under sin uddannelse fandt Grethe sin første mand, der var lærer. Under besøg i Vendsyssel havde de forelsket sig i naturen, så de søgte begge job i Frederikshavn og fik det. Parret havde i forvejen et barn inden de flyttede til Frederikshavn, og det blev suppleret med endnu et. Sygdom gjorde, at forældrene på skift måtte tage fri, idet de endnu ikke havde en vennekreds at trække på. Hvordan det lykkes for Grethe at få indført barnets første sygedag, det afsløres i udsendelsen.

Kulturen i Skive havde været prioriteret i forhold til Frederikshavn, hvor værfterne var dominerende. Men i 1972 etablerede man “Kulturelt Samråd”, som skulle fremme kulturen og koordinere kommunens begivenheder. Grethe Hagensen blev valgt ind. Hvilke kultur begivenheder i Frederikshavn bibliotek, som Grethe har haft fingrene i, det fortæller hun om i dette portræt. Hvad der siden sker i hendes liv, og hvad hun bedriver tiden med som pensionist, kan man høre på Radio FCMR mandag, den 25. juli fra 18-19.

Du kan lytte til udsendelsen i radioen

Frederikshavn 106,6 HMz

Østervrå 103,6 MHZ

Sæby 97,4 HMz

Podcast www.fcmr.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Grethe ville ikke være lærer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER