
200 fra Frederikshavn Kommune er draget mod Spejdernes Lejr
26. juli 2022 - kl. 5:07 - af Henrik Christensen
Lørdag morgen satte næsten 200 spejdere fra Frederikshavn Kommune sig i busser med retning mod Sjælland og Hedeland Naturpark, hvor Spejdernes Lejr 2022 er startet.
Der var højt humør i busserne, hvor alle spejderne glædede sig til en uge med masser af oplevelser og friluftsliv.
Ved ankomsten fik alle travlt med at sætte telte op og begynde indretningen af deres lejrpladser, så alle kan føle sig hjemme den kommende uge. Dette indbefattede også monteringen af et stort banner, som er sponsoreret af Frederikshavn Kommune. Så kan alle lejrens 32.000 deltagere se, hvor Frederikshavn Kommune bor på lejren.
Søndag aften var der stort åbningslejrbål med masser af musik og underholdning. Det var spændende at se alle 32.000 deltagende spejdere fra hele verden samlet på scenepladsen.
Nu kan spejderne glæde sig til en uge med masser af oplevelser og aktiviteter. Det er helt sikkert, at alle kommer hjem med en oplevelse for livet.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '200 fra Frederikshavn Kommune er draget mod Spejdernes Lejr' til en bekendt