Den grønne omstilling i Frederikshavn kommune
5. august 2022 - kl. 5:06 - af Henrik Christensen
I Frederikshavn kommune er man aktive i at fremskynde den grønne omstilling. Man har fra kommunens side, et stort fokus på at gennemføre initiativer som vil fremskynde og bidrage til processen. Hvilket også er grunden til, at kommunen selv kalder sig en af Danmarks mest klimaambitiøse kommuner.
Dette håber man på vil gøre Frederikshavn til et mere attraktivt sted at bo og holde ferie. Derfor har man også store forventninger til en fremskyndet udrulning af ladestandere til elbiler i kommunen, som vil gøre landsdelen mere fremkommelig for denne type af biler. Dette initiativ vil gøre det nemmere for ejere af elbiler, at få ladet bilen op når man bevæger sig rundt i kommunen.
Der er dog en række forhindringer på netop dette område, som gør at kommunen ikke blot kan opsætte ladestandere på tværs af landsdelen. Udrulningen af ladestandere skal nemlig foregå på markedsvilkår. Derfor skal denne omstilling for nuværende finansieres af private eller virksomheder.
Sådan kan DU bidrage til et lavere energiforbrug
I hjemmet er der en række elementer som bruger en hel del strøm. Det er særligt i køkkenet og i vaskerummet, at de største strømslugere er placeret. Her er det særligt komfur, vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbleren som ofte har et højt energiforbrug.
Dog er det ofte noget som kræver hjælp udefra at udskifte denne type inventar. Dertil er det også større og dyrere produkter, som man ofte har i mange år, og som ofte først udskiftes ved en defekt. Derfor er det nemmere at kigge på nogle af de elementer som man godt selv kan skifte til mere energivenlige alternativer. Særligt lyskilder med LED, som du kan finde hos plusled, er blevet voldsomt populære de seneste par år.
Dette skyldes at lyskilder som anvender LED teknologi, giver et super godt lys, har en lang levetid, og samtidigt har et meget lavt strømforbrug. Desuden er det så nemt at udskifte gamle lyskilder med LED, at de fleste kan gøre det selv.
Vindmøller og grøn energi
Med udsigten til Østersøen er Frederikshavn placeret på et geografisk sted, hvor vinden ofte blæser. Derfor er der omkring Frederikshavn også en øget interesse i at opsætte havvindmøller, som kan drage nytte af denne blæst, samt omdanne vinden til energi som kan bruges inde på land af den almene borger.
Vedvarende energi er den energi som ikke dræner naturens ressourcer. Det vil sige energi som dannes via faktorer som vind og sol. Det er altså den type energi som adskiller sig fra kul og andre fossile brændstoffer. Vedvarende energi er desuden co2 neutral, som bidrager til en reduktion af drivhusgasser.
Udover vindmøller, arbejder man også på at opsætte en række større solcelleparker. Solcelleparker kan indsamle en masse energi, som kan omdannes til grøn strøm og varmt vand. Det er dog en længerevarende proces, eftersom denne type projekter kræver borgerhøringer, vurdering af placering og en række andre beslutninger. Derfor er det ikke noget som kan løses her og nu, men som man arbejder aktivt på at løse frem mod 2030.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Den grønne omstilling i Frederikshavn kommune' til en bekendt