Fyn er fin, men Skagen er skøn…
18. august 2022 - kl. 6:13 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det kunne knap et halvt hundrede deltagere fra MX-5 Club Denmark, der i 26 Mazda MX-5 biler oplevede Skagen og omegn lørdag den 6. august, nemt blive enige om.
Det var syvende gang, at klubben havde arrangeret en ”Skagen Svingtur” med Ib Sidelmann Yderstræde fra Lemvig og Poul Birk fra Viborg som turledere, og med flere gengangere blandt deltagerne.
Ruten gik fra Ålbæk Havn, pause ved Bangsbo Botaniske Have og Bangsbo Fort med Pikkerbakken – så kaffepause på Asaa Havn med den kontroversielle havfrue, senere gennem Katsig og Tolne Bakker, stop ved smukke Tolne Skovpavillon inden samlet parkering for de deltagende biler på Skagen Havn.
Turen blev afsluttet med en afslappet hyggelig frokost på Foldens Hotel.
Dagen bød på masser af blæst, godt med sol og ikke mindst højt humør.
Direkte adspurgt vil turlederne ikke afvise, at der også bliver en ny Skagen Svingtur næste år.
Mvh
Deltager Bjarne Andersen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fyn er fin, men Skagen er skøn…' til en bekendt