Op til 40 vindmøller med op til 270 meter højde ud for Sønderstrand
19. august 2022 - kl. 15:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Indimellem kan man blive rigtig overrasket ved at følge Frederikshavn Kommunes udvalgsreferater.
Senest ved at læse referatet af Økonomiudvalgets seneste møde, nemlig punkt 20:
20 (Åben) Behandling af henvendelse vedr. forundersøgelsestilladelse til Frederikshavn Nord Havvindmøllepark.
Som bosiddende i Skagen lyder dette som et dagsordenspunkt hjemmehørende i Frederikshavn, men her bliver man da snydt godt og grundigt. Bevidst eller ikke bevidst? ”Frederikshavn Nord” ligger nemlig lige ud for Sønderstrand!!!!!!!
Har du lyst til at se op til 40 vindmøller i op til 270 meters højde kun 4 km ud fra Sønderstrand? Til sammenligning er Vandtårnet 34 meter. Altså næsten 8 Vandtårne stablet oven på hinanden.
Frederikshavn Kommune kan gøre indsigelse herimod til Energistyrelsen, som det fremgår af denne tekst taget i uddrag fra Energistyrelsens brev til Frederikshavn Kommune side 594:
……..
- 22 b. En kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 15 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.
……..
Hvorfor gør økonomiudvalgets medlemmer ikke det naturlige at gøre indsigelse? Det samme gælder Plan og Miljøudvalget. Begge flertal har besluttet ikke at gøre det?
Plan og Miljøudvalgets medlemmer:
Peter E. Nielsen (A), formand
Erik Kyed Trolle (A)
John Karlsson (A)
Tina Kruckow (A)
Gitte Kiilerich (A)
Martin Tøttrup Kelkelund (A), næstformand
Peter Sørensen (V)
Økonomiudvalgets medlemmer:
Birgit S. Hansen (A), formand
Kurt Kirkedal Jensen (A)
John Lamp Henriksen (C)
Tina Kruckow (A)
Almina Nikontovic (A)
Ole Rørbæk Jensen (A)
Mette Hardam (V)
Økonomiudvalgets referat ligger på dette link under punkt 20, se dagsordenen og siderne 593-611: https://www.frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=%C3%98konomiudvalget&date=%C3%98konomiudvalget%2F17-08-2022%2015.00%20-%2018.00&fileName=%C3%98konomiudvalget%2F17-08-2022%2015.00%20-%2018.00%2FReferat%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf .
Hvor er Skawboerne og vores mange gæster? Jeg vil tro, alle er lige så overrasket som jeg, men giv din mening til kende her på siden.
Vi skal alle gå ind for grøn energi, men det må være ud fra Energistyrelsens betingelser med mindst 15 km fra kystlinjen.
Med venlig hilsen
Jens Ove Bagterp
2 kommentarer til “Op til 40 vindmøller med op til 270 meter højde ud for Sønderstrand” under annoncerne.
Vi markedsføre Nordjylland som et unikt naturområde, hvor man endnu kan se den uberørte natur.
Turisterne kommer for at nyde naturen og havet, ikke støjen samt blinkende flashlight fra så mange påtænkte kystnære Havvindmøller.
Det er naturen turisterne kommer efter og hvis de vil se på vindmøller kan de tage til Østerild plantage.
Til Kurt Kirkedal Jensen, som på SkagensAvis har erklæret sig som tilhænger af ansøgningen.
Fra din tid som borgmester i Skagen, ved jeg, du kæmper for Skagen.
Det er positivt med dine tanker om at Skagen Havn forsynes med strøm fra vindmøllerne.
Jeg må desværre skuffe dig. Du er blevet godt og grundigt manipuleret af dine socialdemokratiske allierede fra Malketeam Syd. Strømmen fra vindmøllerne sendes nemlig ikke ind til Skagen Havn: Side 601 øverst er teksten ordret “Page 5
5 10.4260145 57.5859722
Ilandføring forventes nord for Bratten. Nettilslutningenspunktet forventes at blive på 150 kV
skinnen på Starbakke transformerstation. Kabelruten mellem ilandføring og
nettilslutningspunktet forventes at være 13-15 km lang. Alternativ ilandføring kan være på
Frederikshavn havn”.
Under alle omstændigheder slutter enden af kablet i eller i nærheden af “Recycling City” i Knivholt.
Her er du så lige et par hjemmeopgaver til dig:
1. Hvor mange danske kommuner har modtaget en lignende ansøgning i ugen op til juli måned?
2. Hvor mange kommuner har allerede gjort indsigelse imod ansøgningen på nuværende tidspunkt?
3. Er der noget magisk ved at indsende ansøgningen før juli måned? Noget lovgivningsmæssigt?
Jeg regner med, du giver mig nogle helt klare svar, så Skawboerne, Industri og Handel samt byens mange gæster bliver fuldt opmærksom på konsekvenserne. Det fortjener vi.
Desuden forventer jeg, du også med din nye viden nok en gang vil kæmpe for Skagen og ikke for det socialdemokratiske Malketeam Syd.