“Kongen af Stavanger” gæster Radio FCMR

“Kongen af Stavanger” gæster Radio FCMR

21. august 2022 - kl. 6:05 - af

Peter Laigaard, i visse kredse kaldet “Kongen af Stavanger”, er gæst i denne udgave af “Mandagsmagasinet”. Studievært er Gitte Hansen.

Han er oprindeligt fra omegnen af Viborg, hvor han gik i skole og senere kom på Viborg Katedralskole, men det blev håndbolden, som fik ham rundt i flere jyske klubber, og en periode i en norsk klub.

Barndomshjemmet var et mindre landbrug, som forældrene havde sparet sammen til. Men de måtte begge have arbejde ved siden af for at få økonomien til at hænge sammen, så faren var murerarbejdsmand, og hustruen kogekone, men senere kom hun til at drive et forsamlingshus. Med årerne valgte forældrene at flytte i parcelhus.

 – Der var altid nok at lave for os alle, men aldrig mere travle end vi, min storebror og jeg, kunne dyrke vores fritidsinteresser, hvor jeg var særlig interesseret i sport, i første omgang fodbold, men også volleyball og atletik, inden det blev håndbold. Der var altid opbakning fra hjemmet til fritidsinteresserne, men det krævede også en indsats derhjemme, fortæller Peter Laigaard.

Fodbolden var klart dominerende, og det havde han stor glæde af. Der blev spillet i skolegården og de fleste aftener, indtil mørket faldt på. Første gang han fik en håndbold i hænderne er han 14 år, og før den tid kendte han knap til den sportsgren.

I ungdomsårerne blev han politisk bevist og sidder i dag i Frederikshavn byråd og er formand i KFU. I en tidlig alder begyndte han at spille seniorhåndbold i Hobro, hvor han fulgtes med sin bror. Senere kom Peter Laigaard til at spille i Brønderslev. Samtidig afsluttede han en uddannelse som Cand.merc.jur, fra Aalborg Universitet, som kombinerer erhvervsøkonomi og erhvervsjura. Med en studiegæld i baglommen valgte han en semiprofessionel karriere, som håndboldspiller i norske Stavanger, og det blev en kæmpe oplevelse. Senere blev han ansat som direktionsassistent i Viborg. Det varede tre år, hvorefter han blev ansat på Aalborg Handelsskole, hvor han var underviser i fire år.

 – Derefter mødte jeg min hustru Lotte, og jeg fik et skræddersyet job på Frederikshavn Handelsskole, hvor jeg var i 18 år. Derefter har jeg været 11 år i Aalborg på UCN Sport Management, slutter Peter Laigaard.

Lyt mere til mandagens gæst mandag, den 22. august kl. 18-19.

 

Du kan lytte til udsendelsen i radioen

Frederikshavn 106,6 HMz

Østervrå 103,5 MHZ

Sæby 97,4 HMz

Podcast www.fcmr.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '“Kongen af Stavanger” gæster Radio FCMR' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger