Dansen blev min redning, Jens Werner besøger Frederikshavn Teaterforening
22. august 2022 - kl. 6:44 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I mere end 50 år har dansen været centrum i Jens Werners liv, og nu åbner han for første gang døren ind til en livshistorie om de trin og bevægelser, der på mange måder blev hans redning i en barndom og opvækst, der ikke altid var lige let.
Det er lykkedes os i Frederikshavn Teaterforening at få besøg af Jens Werner, fortæller formand Lilly Pedersen.
Det sker mandag den 26/9-2022kl. 18.30 – 20.30 med kort pause, på Scandic The Reef i Cuba salen.
Prisen er KUN kr. 125,- + gebyr og der er plads til max. 200. klik ind og bestil lige her:
https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/106249
Hvem er Jens Werner
I dag kender de fleste danskere Jens Werner som den storsmilende og velklædte dommer i Vild med dans, men forud går en fortælling om en lang og sej kamp for at nå verdenstoppen inden for både amatør og professionel dans.
Det lykkedes i 1994, da Jens Werner sammen med partneren Charlotte Jørgensen blev verdensmester i standarddans, ligesom parret endte med også at vinde de danske mesterskaber, de nordiske mesterskaber og EM. DANSEN BLEV MIN REDNING er en livsbekræftende og livsglad fortælling om at finde sin plads i livet og gå benhårdt og kompromisløst efter at blive verdens bedste til det, man holder af.
Det er en farverig og overraskende fortælling – bl.a. med et mellemspil som chauffør for Kongehuset.
Jens Werner glæder sig vildt til at besøge Frederikshavn Teaterforening og at vi som nogle af de første skal høre hans fortælling fra ham selv. Der vil være mulighed for at købe bogen og få en personlig hilsen med, slutter Lilly Pedersen
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dansen blev min redning, Jens Werner besøger Frederikshavn Teaterforening' til en bekendt