Frederikshavn Gymnasium sætter strøm til den grønne omstilling

Michael Houmann Olesen.

Frederikshavn Gymnasium sætter strøm til den grønne omstilling

24. august 2022 - kl. 6:44 - af

Frederikshavn Gymnasium har fået opsat otte 11 kW-ladestandere fra OK, og de er allerede taget i brug. Ladestanderne er primært tiltænkt elever og ansatte på gymnasiet, men de er offentligt tilgængelige, hvilket betyder, at gæster og andre også kan benytte dem udenfor skoletid.

For at benytte ladestanderne skal man bare hente OK’s gratis app, som gør det nemt at starte og stoppe sin opladning, se status på opladningen og meget mere.

Ved at være offentligt tilgængelige bidrager de nye ladestandere dermed også til at løse det øgede behov for ladestandere og generelt grønne løsninger i byen. Det har også været med i gymnasiets overvejelser.

Frederikshavn Gymnasium er en aktiv aktør i Verdensmålsugen, hvor FNs verdensmål skal omsættes til konkrete handlinger i hverdagen. I hele uge 36 er FNs verdensmål således på skemaet i hos en stor del af eleverne.

Ambitionerne i forhold til klimaet og de grønne løsninger rækker dog ud over Verdensmålsugen, fortæller gymnasiets ledende pedel, Michael Olesen. Sammen med gymnasiets rektor og bestyrelsen er Michael tovholder på gymnasiets nye klimainitiativer.

”Vi er langt fremme med vores planer om opsætningen af solceller, ligesom vi arbejder med at optimere vores energistyring og inddrage denne i undervisningen. Det forventer vi os meget af. Det handler nemlig både om at gøre det rigtige for klimaet og om at gøre vores elever bevidste om fordele og ulemper ved de løsninger, vi vælger”, afrunder Michael Olesen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Gymnasium sætter strøm til den grønne omstilling' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger