Det er ikke nemt eller særlig sjovt, men opgaven skal løses

Det er ikke nemt eller særlig sjovt, men opgaven skal løses

25. august 2022 - kl. 8:13 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Kurt Kirkedal (A):

Der er mange meninger og holdninger omkring kultur og Fritidsudvalgets spareforslag. Det er fair og OK at være uenig, men ind imellem kammer bemærkningerne over. Jeg vil her redegøre for hvad det er for en situation udvalget skal forholde sig til.

Udvalget har fået udmeldt en budgetramme som vi SKAL holde os inden for. Rammeudmeldingen betyder vi skal spare 6,3 millioner kr. Denne opgave er vi så kommet med et bud på. Det er en barsk omgang og nogle barske beslutninger at skulle træffe, men det er en del af gamet.

Når besparelsesmulighederne drøftes skal vi forholde os til den kendsgerning at en stor del af udvalgets budget er såkaldte skal opgaver. Det vil sige midlerne skal findes på områder vi kan støtte men ikke skal.

Det vil sige at mulighederne snævres kraftigt ind. Det er min opfattelse at vi har truffet de bedst mulige beslutninger, om end de gør ondt. Ikke bare for dem det går ud over, men også for os der skal træffe beslutningerne. Tro mig vi havde helst været denne opgave foruden.

Alle fagudvalg er igennem samme øvelse som KFU er. Når det hele så samles i et budgetforslag for hele kommunen går opgaven med at se om man kan flytte fra et udvalg til et andet igang, eller der på den ene eller anden måde kan findes alternativer i det samlede budget.

Desværre er kultur og fritidsudvalget ikke i mål endnu. Udover de allerede besluttede besparelser på de 6,3 millioner, skal vi finde yderligere 9,3 millioner kr. idet hele kørselsområdet, som også er under vores budget, stiger med dette beløb. Her er det Nordjyllands trafikselskab (NT) der stiger voldsomt.

På vort næste møde skal vi beslutte hvad vi kan gøre her. Nogle af opgaverne, for ikke at sige de fleste, er skal opgaver reguleret af lovgivning. Hvis ikke vi kan finde alle de 9,3 millioner inden for dette område, og det er jeg bange for vi ikke kan, så må vi se på udvalgets øvrige områder igen.

Det er ikke nemt eller særlig sjovt, men opgaven skal løses.

Så det eneste jeg lige så stille anmoder om er, debatter gerne, udtal jer gerne, vær gerne uenig, men gør det sagligt og uden at kalde os diverse ukvemsord. Det er svært nok endda.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det er ikke nemt eller særlig sjovt, men opgaven skal løses' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger