Frederikshavn Kommune går med i March mod Ensomhed ‘22
15. september 2022 - kl. 10:08 - af Henrik Christensen
2.000 kilometer og 2.500.000 millioner skridt gennem 81 kommuner og 5 regioner – Patrick Cakirli og følgeskab vandrer for synlighed på ensomhed, som en af de største helbredsudfordringer på folkesundheden i Danmark.
Fra den 8. august til og med den 14. oktober skal Patrick Cakirli udføre March mod Ensomhed ’22, hvor han vandrer 2.000 kilometer gennem Danmark i kampen mod ensomhed. Konceptet for March mod Ensomhed er som følger: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab – ellers skal han stå stille. På den måde bliver Patricks vandring symbol på vigtigheden af fællesskab, sammenhængskraft og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Patrick udfører March mod Ensomhed hvert år fra uge 32 til og med uge 41 for at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring såvel, som for at samle ind til March mod Ensomheds Landsindsamling, som i år støtter: RECOVERY BULLS, en idræts- og aktivitetsbaseret nonprofitorganisation, som blandt andet forebygger og afhjælper ensomhed blandt mennesker i udsatte livspositioner.
“I Danmark er ensomhed en af de største trusler mod folkesundheden. Op mod 600.000 voksne, unge og børn føler, oplever og lever med ensomheden. Det skal der handles på. I March mod Ensomhed er vores mission at skabe fokus og synlighed på forskellige udfordringer og problemstillinger, som ensomheden medfører. Vi ønsker derfor, at være platform for fællesskaber og mulige løsninger mellem kommune, civilsamfund og menneske. Vores håb er at være medvirkende til, at skabe sammenhængskraft og mere nærvær i kampen mod ensomhed i et lokalt og nationalt perspektiv” – Jannie Vesti Mai, Forperson, March mod Ensomhed.
March mod Ensomhed ‘22 udføres i samarbejde med over 45 kommuner, Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, RECOVERY BULLS og Middelfart Sparekasse.
FAQ:
– Patrick Cakirli kan træffes på mobil: 93 30 01 80.
– Se ruten gennem Danmark: Link
– Deltagelse er gratis, og man bestemmer selv, hvor og hvor langt man vil gå med.
– Tilmelding foregår på March mod Ensomheds Facebook-side: Link
– Det er muligt at støtte March mod Ensomheds Landsindsamling via bankoverførsel (1686 3232619987) eller på MobilePay (425 000).
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune går med i March mod Ensomhed ‘22' til en bekendt