Hvad skal jeg sige, når jeg går blandt blomsterne i enge?

16. september 2022 - kl. 9:57 - af Henrik Christensen

Pressemeddelelse fra Frederikshavn Provsti / VETH.

I Folkekirken foreskriver lovgivningen, at budgetterne for det kommende år skal være klar senest 15. september. Det er provstierne, der står for budgetlægningen lokalt i Folkekirken og dermed fordeler næste års kirkeskattekroner rundt til sognene. Frederikshavn Provsti dækker hele Frederikshavn Kommune. Budgettet for 2023 er netop blevet vedtaget. Næsten 5 millioner kroner er afsat til at styrke den grønne omstilling, og provstiets jord (ejet af menighedsrådene) er ved at blive screenet, om noget evt. kunne være egnet til en solcellepark?

Klimapulje på 4 millioner og Biodiversitetspulje på 700.000 kr.
I 2023 har Frederikshavn Provsti etableret 2 nye puljer, der skal fremme den grønne omstilling. Provstiudvalget, der består af syv repræsentanter for de lokale menighedsråd, har oprettet en Klimapulje, der skal støtte energibesparende og CO2-besparende projekter på bygningsmassen i provstiet. I 2023 er der afsat 4 millioner kroner i denne pulje. De 2,1 millioner er allerede bevilget bl.a. til Abildgaard og Albæk kirker.

”Bygninger, der står med 19 graders varme på hele dagen, er dem, vi først og fremmest prioriterer. Ved middelalderkirker derimod, der i det daglige har en rumtemperatur på 11 grader, og som få gange om måneden i vinterhalvåret opvarmes til 18 grader, er der ikke meget at hente. Og ofte er de yderst vanskelige at isolere mere, end de allerede er. Men står der et ældgammelt oliefyr opsat af Metusalem, så er der også noget at hente der!”, udtaler provst Viggo Ernst Thomsen, der har arbejdet med denne problemstilling en del år.

Ligeledes har provstiudvalget oprettet en Biodiversitetspulje på 700.000 kr., som provstiets kirkegårde kan søge til at fremme biodiversiteten på kirkegårdene. Ifølge en rapport fra Naturhistorisk Museum i Århus om kirkegårdes biodiversitet (2022) har kirkegårde således stor betydning for biodiversiteten lokalt. Ikke mindst kirkegårdsdiger kan betyde meget. Frederikshavn Provsti vil i forlængelse heraf udsende inspirationsmateriale til kirkegårdsbestyrelserne ved provstiets 24 kirker og 4 kapeller om initiativer til styrkelse af ”biodiversiteten”.

Solceller og screening af Folkekirkens jorde
Al kirkegårdsjord er forpagtet bort og giver årligt en pæn indtægt til de menighedsråd, der ejer jord. På Fyn er man i Stiftet ved at undersøge om noget af Folkekirkens jorde, når forpagtningsaftalerne udløber, kan omdannes til en solcellepark? Det ser der ud til at være gode chancer for.
Frederikshavn Provsti er i øjeblikket ved at få screenet al den jord, der er i kirkens besiddelse, om der evt. kunne være steder, der kunne være særligt egnede til en solcellepark?

”Vi forventer det egentlig ikke, men det er absolut værd at få undersøgt”, fortsætter Viggo Ernst Thomsen.

Det grønne skal gro nede fra i Folkekirken
Da Ane Halsboe Jørgensen tiltrådte som kirkeminister, var der nationalt forhandlinger om et evt. lovindgreb, så Folkekirken blev mere synlig i den grønne omstilling, særligt ift. kirkens mange bygninger og dens jordbesiddelser. Det siges ofte, at Folkekirken er en af landets største jordejere, men sandheden er, at ingen har et overblik over, hvor meget jord Folkekirken fortsat ejer. Det er man nu ved at undersøge. Vi ved blot, hvor meget jord, der er i Frederikshavn Provsti. Det allermeste jord overtog staten (Kong Christian den tredje) ved Reformationen, og i 1920 forsvandt endnu en del, da regeringen havde brug for jord til at oprette de såkaldte ”statshusmandsbrug”.

Resultatet af disse forhandlinger om grøn omstilling blev, at Folkekirkens partnere, dvs. Landsforeningen af menighedsråd, Provsteforeningen og biskopperne lovede Regeringen, at den grønne omstilling, som alt muligt andet i Folkekirken, skulle komme og gro ”nede fra” – fra det lokale niveau: menighedsrådene. I mange år har Frederikshavn Provsti allerede arbejdet med energi- og C02-besparende projekter. Det er grønt og samtidig særdeles god økonomi.

Med Budget 23 er der sat yderligere turbo på den grønne omstilling, således vi kan synge (og bede) med salmedigteren Hans Anker Jørgensen:

”Som en Noahs Ark for alle/
kredser kloden grøn og blå./
Hjælp os, Gud, at tage vare/
på den livmor og de små!”.