
Sæby Handel og FREDERIK: Kunderne er lokale og loyale
29. september 2022 - kl. 11:00 - af Henrik Christensen
I en tid med mange opgaver og udfordringer, viser dugfriske tal fra det lokale gavekortssalg flot vækst hos Sæby Handel og FREDERIK.
Salget er fra årsskiftet og frem til den 23. september steget hele 25% svarende til knap 1 mio. med en flot salgsomsætning på hele kroner 4.732.053.
Forbruget følger med og købsomsætningen vækster med godt 20%, så den sammenlagt i samme periode udgør kroner 3.409.237.
Gavekortssamarbejdet mellem Sæby Handel og FREDERIK beviser, at gavekortet er blevet mere populært med flere modtagersteder og sammenlagt skaber vækst hos medlemmerne af handelsstandsforeninger.
– Vi sætter stor pris på det stærke samarbejde med Sæby Handel, som giver kunderne flere muligheder med tusindvis af produkter købt lokalt, udtaler handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup.
Populære salgssteder og gavekortbevis
De mest anvendte salgssteder er Føtex Frederikshavn, som siden 1. januar har solgt hele 2595 gavekort svarende til en omsætning på over kroner 1.2 mio.
Meny og Kontur i Sæby sælger også mange, og de har sammenlagt langet over 1165 over disken og XL Byg Elling indtager 4. pladsen med en flot omsætning på kroner 221.000.
Gavekortbeviset som smart og hurtigt kan købes online samt sendes direkte til modtager eller overrækkes er er steget fra kroner 113.156 til 169.000.
Vækst i salget – Specielt den kommende tid
Sidste års samlede salgsomsætning satte ny rekord med hele kroner 6.573.426, så ambitionen er at gavekortet runder en omsætning på 7 mio. i år.
På FREDERIKs eget kontor udstedes typiske større bestillinger specielt rigtig mange til jul hvor over 30% af omsætningen genereres takket være personaleforeninger og virksomheder mv.
– Vi oplever stigende forespørgsler fra personaleforeninger, som anvender det populære gavekort til jubilæer, fødselsdage mv., hvor der ofte nævnes, at man gerne vil bakke op om det lokale handelsliv. Herunder sikring af arbejdspladser samt et bredt udvalg af butikker og spisesteder, ovenpå et par udfordrende Corona år og den igangværende energikrise med faldende forbrug, er vi ekstremt taknemmelige for ekstra fokus på vores erhvervsliv, afslutter handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Handel og FREDERIK: Kunderne er lokale og loyale' til en bekendt