Stemmetallene for Frederikshavn-kredsen
3. november 2022 - kl. 9:53 - af Henrik Christensen
Efterhånden, som alle stemmer er optalt, fintalt og kontrolleret, foreligger nu en række oversigter over valgets resultater. Via dette link kan man læse tallene over afgivne stemmer i Frederikshavn-kredsen:
https://www.kmdvalg.dk/fv/2022/F1001.htm
Via dette link kan man gå ind på de enkelte afstemningssteder i kredsen og finde resultaterne for ens eget afstemningssted: https://kmdvalg.dk/FV/2022/F1001813.htm
Top-5 i Frederikshavn-kredsen blev Mette Frederiksen (A) med 7.075 stemmer, Inger Støjberg (Æ) med 4.740 stemmer, Bjarne Laustsen (A) med 3.453 stemmer, Mette Hardam (V) med 1.222 stemmer og Preben Bang Henriksen (V) med 937 stemmer.
Socialdemokratiet blev det største parti i kredsen med 14.726 afgivne stemmer (en fremgang på 105 stemmer) foran Danmarksdemokraterne med 6.468 stemmer og Venstre med 4748 stemmer (en nedgang på 5.007 stemmer). Derefter fulgte Moderaterne med 2.289 stemmer og Liberal Alliance med 2.159 stemmer (fremgang på 1.695 stemmer).
Største fremgang i Frederikshavn-kredsen oplevede Danmarksdemokraterne med 17,1 % foran Moderaterne med 6,1 % og Liberal Alliance med 4,5 %. Venstres tilbagegang i Frederikshavn-kredsen blev på 12,7 %, og for Dansk Folkeparti var tilbagegangen på 9,6 %.
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stemmetallene for Frederikshavn-kredsen' til en bekendt