Arena Nord søger udviklingschef for idræt og trivsel

Arena Nord søger udviklingschef for idræt og trivsel

10. november 2022 - kl. 9:48 - af

Vil du være med til at udvikle idrætsaktiviteterne og det daglige idrætsmiljø for foreninger, borgere og andre aktører i Vendsyssels største arena for kultur- og sportsarrangementer.
Arena Nord søger en udviklingschef for idræt og trivsel, der sammen med Arena Nords stærke organisation på kultur- og eventområdet vil være med til at udvikle Arena Nord til et aktivt og attraktivt center for idræt og trivsel alle ugens dage og året rundt.
Som udviklingschef vil du referere direkte til Arena Nords direktion.
Du skal være en inspirerende og handlekraftig samarbejdspartner for de stærke foreninger og frivillige, som skaber husets idrætsliv i dag. Samtidig skal du være med til at se nye muligheder for Frederikshavns borgere, foreningsliv og for mange andre aktører med behov for attraktive rammer.

BLANDT DINE OPGAVER BLIVER:
• Kontakt og samarbejde med husets hjemmehørende foreninger
• Tiltrækning af nye foreninger, aktiviteter og brugere til husets fysiske rammer
• Udvikling af partnerskaber og samarbejder med eksterne partnere om nye idrætskoncepter og idrætstilbud i Frederikshavn
• Udvikling af de fysiske rammer i Arena Nord, så huset bliver det naturlige mødested i hverdagen for byens aktive befolkning før, under og efter aktiviteter i relation til idræt, trivsel og fællesskaber.

Arena Nord har en stærk organisation med 29 medarbejdere.
Vi driver både Arena Nord, Det Musiske Hus og Maskinhallen og har en fremtrædende rolle som dynamo og drivkraft for musik, events og kultur i hele Nordjylland. Med ansættelsen af udviklingschef for idræt og trivsel ønsker vi, at Arena Nord skal blive en dynamisk kraft i hverdagen på idrætsområdet i Frederikshavn.

DIN PROFIL:
• Du er udadvendt, tillidsvækkende og kompetent som samarbejdspartner for foreninger, frivillige og andre aktører i idræts- og fritidslivet.
• Du har en stærk idrætsfaglighed med forståelse for målgrupper, aktivitetsudvikling og mulige partnerskaber i udviklingen af idræt, trivsel og sundhed i Arena Nord.
• Du ser muligheder for at udvikle spændende idrætstilbud, hvor andre måske ser en tom hal eller en inaktiv befolkningsgruppe.
• Du er strategisk tænkende og i stand til at samarbejde ligeværdigt med frivillige foreninger, offentlige aktører, erhvervsliv, fonde, idrætsorganisationer og kommercielle aktører.
• Du formår at være igangsætter og katalysator for udvikling af bæredygtige nye tilbud i Arena Nord.
• Du er ikke bange for at være et kendt ansigt i idrætslivet eller for selv et tage et nap med, når nye aktiviteter skal understøttes eller sættes i gang.

Begrundet ansøgning med oplysninger om cv og personlig baggrund sendes inden den mandag den 28. november 2022 til job@arenanord.dk
Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer. Arbejdssted er Arena Nord i Frederikshavn.
Forventet tiltrædelse senest 1. februar 2023 eller efter aftale.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Arena Nord søger udviklingschef for idræt og trivsel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger