Ærlige kvindekroppe – fotoudstilling på Frederikshavn Handelsskole

Brian Andersen og Heidi Maxmiling foran udstillingen.

Ærlige kvindekroppe – fotoudstilling på Frederikshavn Handelsskole

16. november 2022 - kl. 7:47 - af

Nøgne kvindekroppe i alle former for højde og drøjde var mandag en del af fotoudstillingen Ærlige Kvindekroppe på Frederikshavn Handelsskole. Fotografen bag udstillingen og bogen af samme navn Heidi Maxmiling holdt foredrag for eleverne.

Det er så vigtigt at vi – og særligt de unge piger – får vist en anden virkelighed end den, som vi bliver præsenteret for på de sociale medier. Det perfekte er jo en illusion. Det ægte er meget mere interessant. Det er vigtigt for mig at vise, hvordan vi egentlig ser ud uden filtre og photoshop, og dermed bidrage til fortællingen om et mere naturligt og mere realistisk kropsideal.
Sådan fortæller fotograf Heidi Maxmiling om formålet med sit fotoprojekt Ærlige kvindekroppe, som mandag blev udstillet på Frederikshavn Handelsskole. Heidi Maxmiling, uddannet pressefotograf og selvstændig fotograf i 30 år, holdt selv tre foredrag for hovedparten af skolens elever. De kunne derefter – frivilligt – gå ind i skolens samlingssal for at se 18 udstillede billeder fra fotobogen af samme navn, som indeholder i alt 60 billeder af 49 nøgne kvinder i alle aldre, højde og drøjde.

Direktør på Frederikshavn Handelsskole Brian Andersson har sagt ja til udstillingen for netop at være med til bryde de idealforestillinger, som de unge bliver mødt med – og som kan føre til dårligt selvværd og skam hos særlig unge kvinder.

Udstillingen har en vigtig fortælling til de unge; at vi ikke er perfekte – og det skal vi i øvrigt heller ikke være. De unge bliver mødt af så mange idealforestillinger på en masse parametre herunder udseende, som lægger et stort pres på dem. Udstillingen illustrerer på fornem vis diversiteten, og selvfølgelig var det frivilligt for eleverne, om de ønskede at se billederne, fortæller Brian Andersson.

Interesserede elever
Bogen udkom den 2. november, og det er første gang, at Heidi Maxmiling er ude på en skole med fotografierne. Heidis egen oplevelse af elevernes modtagelse af billederne har været meget positiv.

Mange synes, det var spændende at gå rundt at kigge på billederne – selv drengene. Flere siger, at det er nogle flotte og vigtige billeder. Andre går lidt hurtigt igennem og småfniser, og sådan vil det også være, siger Heidi Maxmiling med et smil.
Spiren til fotobogen blev sået for otte år siden, hvor en bekendt til Heidi Maxmiling kommenterede en tv-værts udseende efter et Melodi Grand prix. Hun kommenterede på Facebook, at hun skulle tage at putte nogle sokker i bh’en, så hendes kavalergang var til at holde ud at se på.

Tænk, at vi – også som kvinder – skriver sådan om hinanden. Samme aften skrev jeg et opslag på Facebook, om der ikke var nogle kvinder, der ville være med til at vise, hvordan kvindekroppen egentlig ser ud. Da jeg gik i seng den aften, havde jeg allerede fået 100 henvendelser fra forskellige kvinder. En del af dem er med i bogen, som er skudt hen over de seneste otte år. For mig er en perfekt krop en glad krop, og det håber jeg, at billederne viser, siger Heidi Maxmiling, der er mor til tre børn i alderen 18 – 25 år.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ærlige kvindekroppe – fotoudstilling på Frederikshavn Handelsskole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2022 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER