62 mænd i Danmark hedder Jesus
11. december 2022 - kl. 9:44 - af Henrik Christensen
62 mænd i Danmark bærer fornavnet Jesus. Det fremgår af en navneopgørende fra Danmarks Statistik.
Også i 2021 var antallet 62.
Søges der på fornavnet Josef, kommer der 645 personer frem. De 644 er mænd, mens en enkelt er kvinde. Hun er kommet til i 2022. I alt er antallet af personer gået frem med 27 siden 2021, hvor der var 618, som havde fornavnet Josef (alle mænd).
Jossef med to s’er bærer 4 mænd, og Joshua hedder 661 mænd og 27 Josua.
Søges der på Maria, kommer der ikke færre end 29.799 personer med dette fornavn frem. De 29.797 er kvinder, mens 2 mænd bærer fornavnet Maria. I fjor hed 29.571 i Danmark Maria, hvoraf en enkelt var mand.
Tager man så yderligere en søgning på Marie med e til sidst i navnet, findes der 18.215 personer i Danmark med dette fornavn – heraf en enkelt mand.
Søges på personer med fornavnet Kristus, findes der såvel i år som i fjor en enkelt mand med dette navn. En enkelt mand hedder Kristos, og 101 mænd hedder Christos.
Ingen hedder Gud, men 2.255 kvinder hedder Gudrun.
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '62 mænd i Danmark hedder Jesus' til en bekendt