Fantastiske dage i Skagen Padelcenter

Fantastiske dage i Skagen Padelcenter

30. december 2022 - kl. 8:19 - af

– Vi kan ikke få armene ned. Det har været to fantastiske dage i Skagen Padelcenter med 108 meget tilfredse deltagere, overraskende mange tilskuere, masser af gode kampe, en velafviklet turnering, gavmilde sponsorer, hjælp fra frivillige ildsjæle og massiv pressedækning.

Allan Kolbro Nielsen og Henrik Geisler, indehavere af Skagen Padelcenter, gør status efter ranglisteturneringen Skagen Christmas Cup med formentlig det største smil i Vendsyssel. Turneringen mere end indfriede de høje forventninger.

– Vi sagde, at vi ville gøre vores juleranglisteturnering til noget særligt, som deltagerne ikke glemmer lige med det samme. Det lykkedes. Vi har simpelthen fået så mange roser af tilfredse deltagere fra København, Kolding, Viborg, Ølstykke, Køge, Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Skagen og flere andre byer, siger Allan Kolbro Nielsen.

Der blev spillet kampe uafbrudt onsdag fra kl. 9.00 til 22.00 og torsdag fra kl. 8.00 til 22.00. Turneringen blev afviklet perfekt og uden forsinkelse. Alt forløb efter planen.

Det store samtaleemne var den hyggelige stemning i Skagen Padelcenter. Begge dage blev der serveret lækker mad uden beregning. Skagen Padelcenters huskok serverede Bolognese onsdag og Chili Con Carne torsdag. Vin Centralen i Skagen diskede op med smagsprøver på champagne og mousserende vine som inspiration til nytårsaften.

Pressedækningen var også imponerende med besøg af DR P4 Nordjylland, TV2 Nord, Skagen Onsdag, Kanal Frederikshavn og SkagensAvis.dk.

Sportsligt var der ingen førstepladser til Skagen, som måtte ”nøjes med” en andenplads. Flere af de lokale par gjorde det dog godt.

Resultater:
DPF400:
1. Alex Laugesen, Holstebro/Jesper Hougaard, København
2. Kresten Mosbæk/Malthe Nielsen, Aalborg

DPF200:
1. Tommy Sørensen/Mikkel Hylleberg, Viborg
2. Michael Skytte/Andreas Hansen, Hjørring

DPF 100:
1. Jesper Carlsson/Nickolai Thoft, Hjørring
2. Bjarne Svendsen/Lars Krogsgaard, Frederikshavn

DPF 100:
1. Lars Christensen/Michael Frederiksen, Frederikshavn
2. Jimmi Sørensen/Casper Kjeld, Frederikshavn

DPF50:
1. Michael Hasselager/Kim Iversen, Aalborg
2. Mads Gadegaard, Aalborg/Oliver Geisler, Ikast

DPF 50:
1. Helena Lang/Claus Freund, Viborg
2. Jonas Pedersen/Tobias Flindt, Skagen

DPF 100 (damer):
1. Sabine Pedersen/Jeanette Ørvad, Aalborg
2. Gitte Nørskov/Helene Lang, Viborg

– Sportsligt var finalen i DPF400 højdepunktet. Niveauet var uden tvivl det højeste nogensinde i Vendsyssel, men samtidig bemærkede vi, hvor fair spillerne er. Der er jo ingen dommere. Spillerne dømmer selv, og det foregik uden problemer, konstaterer Henrik Geisler.

Efter et par hektiske dage venter to travle dage mere. I dag, Fredag er alle tider indtil kl. 21.00 næsten booket, og det samme gør sig gældende nytårsaftensdag indtil kl. 15.00.

Skagen Padelcenter er nomineret til Iværksætterprisen 2022 i Frederikshavn Kommune.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fantastiske dage i Skagen Padelcenter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger