Se listen: Her er danskernes nytårsforsæt

Se listen: Her er danskernes nytårsforsæt

31. december 2022 - kl. 6:16 - af

Seks ud af ti danskere starter det nye år med et forsæt, der skal ændre deres tilværelse. Især sundhed står højt på listen, viser en ny undersøgelse Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.

Hvert år når december bliver til januar, betyder det også en ny start for danskerne, der ser ind i et år fyldt med nye drømme og mål. Noget af det som rigtig mange starter året med er ét eller flere nytårsforsæt, der skal gøre tilværelsen endnu bedre.  

Hele seks ud af ti danskere svarer i en ny undersøgelse, at de har lavet et nytårsforsæt for 2023, og der er særligt én ting i højsædet, når det kommer til, hvad vi ønsker at ændre på i det nye år. Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige.  

De mest populære nytårsforsæt handler nemlig om folks sundhed. I toppen af listen er at tabe sig, mens det at spise sundere og dyrke mere motion kommer ind på en tæt anden- og tredjeplads. Længere nede af listen kommer at spare op og forbedre sin økonomi, mens mere samvær med familie og venner runder top fem af.  

Sæt realistiske mål i nytårsforsættet 

At have et nytårsforsæt kan være en god ting for at forsøge at skabe forandringer, men det kan lige så vel ende som et nederlag, hvis ikke man kommer i mål. Laver man et nytårsforsæt, bør man derfor også sørge for, at chancen for at så en succesoplevelse er stor. Sådan lyder rådet fra fagchef i Sundhed hos Gjensidige, Louise Brix. 

“Det kan være en god ide at have et nytårsforsæt, der er konkret, som eksempelvis at ville motionere mere eller spise sundere. Man skal bare passe på, at man ikke sætter urealistiske forventninger til sig selv. Rigtig mange oplever at må give fortabt på deres nytårsforsæt, fordi de er startet for hårdt ud, og så kan det ende med at føles som et nederlag,” siger Louise Brix, der i stedet foreslår, at man forsøger sig med at udforme nogle mindre og konkrete mål.  

“Det er en rigtig god ide at starte med nogle små forandringer, det kan være at motionere én gang mere om ugen, eller ville tabe sig nogle få kilo over en afgrænset periode. På den måde sætter man sig selv nogle mål, der er realistiske, og hvor man giver sig selv muligheden for at lykkes.” 

Top 5 nytårsforsæt for danskerne 

  1. Tabe mig
  2. Spise sundere
  3. Dyrke mere motion
  4. Spare penge op/forbedre min økonomi
  5. Bruge mere tid med familie/venner

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige i november og december 2022. 

Har du lavet et nytårsforsæt for 2023 om noget af følgende 

Starte med at motionere 

3.5% 

Dyrke mere motion 

9.3% 

Tabe mig 

11.3% 

Spise sundere 

9.5% 

Spare penge op/forbedre min økonomi 

8.8% 

Stoppe med at ryge 

1.5% 

Bruge mere tid med familie/venner 

6.0% 

Ændre mine arbejdssituation 

3.6% 

Ændre i min partner-situation 

1.9% 

Nej, men lavet et andet nytårsforsæt (notér) 

3.2% 

Nej, laver ikke noget nytårsforsæt for 2023 

65.0% 

Ingen af ovenstående 

5.8% 

Ved ikke 

1.6% 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Se listen: Her er danskernes nytårsforsæt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger