Nytårstaffel i Frederikshavn Havkajakklub

Nytårstaffel i Frederikshavn Havkajakklub

14. januar 2023 - kl. 6:07 - af

Frederikshavn Havkajakklub havde indkaldt til nytårstaffel, hvor det både var årets første fællesroning og efterfølgende kransekage og ”bobler” i Skipperstuen på Frederikshavn Marina.

Roturen gik fra Marinaen ned til Transportcentret – en frisk tur på 10 kilometer i kraftig blæst fra sydøst, lidt bølger og en smule regn. Der var modvind på udturen, men fin medvind på hjemturen.

Efter skifte af rotøj til almindeligt tøj, blev der serveret kransekage og ”bobler” for de 27 medlemmer af klubben, der var mødt op. Det er næsten halvdelen af klubben, der var mødt op, hvilket vi var utroligt glade for.

Snakken gik på de gode fælles oplevelser, vi har haft i 2022 og en introduktion til nogle af de planer, der er for 2023.

2023 byder bl.a. på en udvidelse af vore faciliteter på Frederikshavn Marina, en rosæson, der indbefatter en tur på Silkeborg søerne i bededagsferien, en sommertur til Svendborg og en telttur til Sæby.

Frederikshavn kommune har tidligere lavet oplægget omkring ”Fremtidens Strande”, der er fulgt op af erhvervsforeningens ”Havet som Have”. Derudover er der ”Coast-to-Coast” og ”Walk the coast – Frederikshavn langs kysten”. Inspireret af alle disse tiltag, har vi tænkt os at ro langs Frederikshavn kommunes kyster hele vejen ovre fra Vesterhavet, op over Skagen og ned langs østkysten i nogle etaper hen over sommeren 2023 med indlagte besøg hos de kajakklubber, vi møder på vejen.

Hans Chr. Højslet

Formand for Frederikshavn Havkajakklub

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nytårstaffel i Frederikshavn Havkajakklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger