Frederikshavn Havn opnår omsætningsfremgang på 46,7%

Mikkel Seedorff Sørensen er adm. direktør for Frederikshavn Havn.

Frederikshavn Havn opnår omsætningsfremgang på 46,7%

25. januar 2023 - kl. 9:09 - af

Frederikshavn Havn har i 2022 oplevet en fremgang i omsætningen på 46,7% set i forhold til omsætningen i 2021. Fremgangen er primært båret af de nye aktiviteter omkring havneudvidelsen.

Bestyrelsesformand Bo Uggerhøj er meget tilfreds med, at strategien for udviklingen af havnen nu for alvor viser resultater:

– 2022 er det første år, hvor vi for alvor har set effekten af havneudvidelsen. Vi har oplevet en flot omsætningsfremgang, og den seneste opgørelse viser, at der allerede er skabt flere end 350 arbejdspladser primært afledt af havneudvidelsen. Det bekræfter os i, at vi har en solid forretningsplan, udtaler Bo Uggerhøj.

Adm. direktør Mikkel Seedorff Sørensen glæder sig også over fremgangen i 2022 og ser samtidig, at Frederikshavn Havn går en spændende tid i møde:

– Omsætningen stiger i takt med, at de nye aktiviteter i forbindelse med havneudvidelsen kommer i gang, og vi forventer yderligere fremgang i 2023, når de nye aktiviteter omkring bunkerterminalen bliver igangsat. Herudover oplever vi stadig en stigende efterspørgsel på såvel arealer som kajkapacitet med stor dybgang, og vi ser ind i mange nye spændende projekter og flere nye arbejdspladser på vej, lyder det fra Mikkel Seedorff Sørensen.

Omsætningen i 2022 er den største for Frederikshavn Havn i tiden som kommunal selvstyrehavn.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Havn opnår omsætningsfremgang på 46,7%' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger