
Mobilepay beder folk opdatere deres identitet
28. januar 2023 - kl. 6:07 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
MobilePay er en dansk applikation til betaling med betalingskort via smartphone. Applikationen blev udgivet den 7. maj 2013 og er udviklet og ejet af Danske Bank. Den har ca. 4,4 mio. brugere.
Mobilepay har på sin hjemmeside skrevet om opdatering, og TV2 har bragt en historie om en bruger, der troede, at der var fup med i spillet, fordi hun havde fået en besked om at opdatere og identificere sig selv med MitID eller NemID i Mobilepay-appen inden for 30 dage. Hvis ikke, så ville hendes Mobilepay blive spærret. Samme besked dukkede op i hendes app.
Men det er ikke svindel.
Mobilepay beder i disse uger alle deres brugere, som kun er identificeret med cpr-nummer, om at opdatere deres oplysninger med brug af NemID eller MitID for at øge sikkerheden.
Det oplyser Mobilepays presseansvarlige, Peter Kjærgaard, til TV 2. 35.000 brugere får beskeden dagligt.
Appen har også skrevet om det på deres hjemmeside og Facebook-side. Derudover har man sørget for ikke at have links i beskederne “for at sende et signal om, at det ikke er snyd”.
”Vi forsøger at kommunikere igennem de kanaler, vi kan, så jeg kan umiddelbart ikke se, hvad vi kunne have gjort anderledes. Har man spørgsmål, kan man ringe til vores kundesupport,” siger Peter Kjærgaard til TV2. Support-telefon har nummer 45144447.
Link til TV2 om, at opdatering ikke er fup:
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mobilepay beder folk opdatere deres identitet' til en bekendt