HÆRDET – true crime fra manden selv

HÆRDET – true crime fra manden selv

15. februar 2023 - kl. 6:49 - af

FOA, HK og Frederikshavn teaterforening er gået sammen om at sætte scenen for et genbesøg af narkobetjent René Dahl Andersen – det sker den 8/5-2023 kl. 18,30 på Frederikshavn Gymnasium.

HÆRDET

På utallige opfordringer er vi så heldige, at vi igen får besøg af René Dahl Andersen, der vender ”hjem” og fortæller sit livs historie, fortæller formand Lilly Pedersen Frederikshavn Teaterforening, på vegne af de 3 arrangører.

Han var en af Politiets Wonder Boys! Dygtig, anerkendt og respekteret – og specielt udvalgt til uddannelse hos FBI. Alt var godt, indtil én forkert beslutning ændrede alt…

Mere end 12 år i tjeneste som narkobetjent hos arvtagerne til Politiets berømte og berygtede Uropatrulje samt mere end seks år som undercover agent i ind- og udland for PET og andre landes efterretningstjenester satte deres spor og førte en talentfuld ung politimand ud i et moralsk ingenmandsland, hvor intet er sort og hvidt, men i stedet én stor grå zone, hvor ingen længere kan finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.

Du får mulighed for at stille spørgsmål og sikre dig et signeret eksemplar af hhv. HÆRDET og eller HELHJERTET.

Med en unik evne til at tilpasse sig og operere i ethvert miljø blev René Dahl Andersen en “naturlig” del af den barske og kyniske kriminelle underverden – ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Et ualmindeligt farligt liv, der flere gange kunne have kostet ham livet, men kun fordi han er skarp, snu og har mod og vilje til at tage chancer, overlever han…

Han har “arbejdet” og lavet aftaler med nogle af de mest hardcore kriminelle – nogle med politiledelsens velsignelse og rettens samtykke – andre kun med kollegaers opbakning og eget moralske kompas som rettesnor. En potentiel glidebane af format, der for René Dahl Andersen i en blanding af naivitet, magtesløshed og storhedsvanvid resulterer i sit livs dumhed – med uoverskuelige konsekvenser til følge…

“Hærdet” er en barsk historie fra en barsk verden, som kun meget få kender til! Om infiltrering af hårde kriminelle miljøer og arbejde som undercover agent på farlige missioner. True crime, når det er bedst eller værst…

Udover et spændende kig ind i en fascinerende underverden, stiller foredraget “Hærdet” også det fundamentale spørgsmål? Kan et samfund med dets politi tillade at bryde loven – for at opretholde selvsamme bedst muligt? Helliger målet midlet? Ja, ingen tvivl, vi glæder os til gensynet med René, der altid går helhjertet ind i sine foredrag og giver en masse af sig selv, slutter Lilly Pedersen.

Helhjertet indsats for og med andre

Sideløbende med sin politimæssige karriere har René Dahl Andersen været tilknyttet som instruktør, koordinator og observatør i forbindelse med udviklingskurser for seniorledelse i dansk erhvervsliv samt Tv-produktioner med diverse personligheder.

I dag er René Dahl Andersen privat efterforsker for diverse virksomheder og organisationer samt mentor for private erhvervsfolk. Derudover er han medforfatter og teknisk konsulent for manuskriptforfatter og filminstruktør Anders Ølholm i forbindelse med fremtidige film- og Tv-produktioner.

Du kan booke din billet lige her:  https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/110882 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'HÆRDET – true crime fra manden selv' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger