Handelsskolens 1.gere på besøg hos borgmesteren

Handelsskolens 1.gere på besøg hos borgmesteren

18. februar 2023 - kl. 5:46 - af

Som en del af samfundsfagsundervisningen på Frederikshavn Handelsskole har 1.gerne på HHX besøgt byrådssalen til et oplæg med borgmester Birgit Hansen om kommunens ansvarsområder og politik.

  • Min datter er skolelærer, og hun sagde til mig; Mor, når der kommer sådan nogle 1.gere, så skal du ikke forsøge at være sjov. Du skal bare fortælle helt almindeligt, startede borgmester Birgit Hansen, da hun tog imod 1.gerne fra HHX på Frederikshavn Handelsskole.  De har over to dage – onsdag og torsdag – været på besøg i byrådssalen som en del af undervisningen i Samfundsfag.

Borgmesteren gav indblik i fakta om kommunen, dens vækstspor og satsning på det grønne og Recycling City. Hun talte også om de ansvarsområder, som kommunen varetager – kernevelfærdsopgaver som folkeskoler og ældrepleje og områder som veje, snerydning og byfornyelse. Hun fortalte om byrådets sammensætning, og måden de politiske beslutninger træffes på i byrådssalen og forskellige udvalg. Der blev også tid til at vise borgmesterkæden frem.

  • Vi skal have om politik og partier i Samfundsfag og har derfor spurgt, om vi måtte komme på besøg hos borgmester Birgit Hansen for at høre, hvad en borgmester laver til hverdag, hvad kommunen gør for de unge i Frederikshavn og hvilke sager der er de store for kommunen lige nu. Så det flugter fint med et, vi er ved at gennemgå i timerne, siger Lars Erik Skovgaard, lektor Frederikshavn Handelsskole.

Frederikshavn Handelsskole har et løbende og godt samarbejde med Frederikshavn Kommune, der fx i efteråret bød 50 af skolens EUD og EUX elever indenfor til en fortælling om kommunen som arbejdsplads, hvis man vælger at læse kontor med specialet Offentlig Administration.

  • Vi er glade for det gode samarbejde med kommunen, både når det gælder indblik i kommunen som arbejdsplads og som politisk og administrativ enhed. I denne uge har vi haft muligheden for at tage vores samfundsfagselever med ind i maskinrummet hos kommunen, som jo tager mange af de beslutninger, som påvirker deres hverdag, siger Brian Andersson, direktør Frederikshavn Handelsskole og underviser i Samfundsfag.
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Handelsskolens 1.gere på besøg hos borgmesteren' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger