Osteopaterne kommer til Skagen
3. marts 2023 - kl. 8:23 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen og Vendsyssel får nu deres første osteopatiske klinik, så man ikke behøver at køre helt til Ålborg for at modtage denne fantastiske behandlingsform.
Ny ejerkreds af Skagen Fysioterapi
Skagen Fysioterapi på Rødkælkevej er blevet solgt og har fået ny ejerkreds. Samtidig skiftes virksomhedsnavnet til det knap så mundrette – Skagen Fysioterapi & Osteopati.
Bag den “nye” klinik står den østjyske sundhedsentreprenør fysioterapeut Finn Thomsen og de to nordjyske osteopater Tomas Larsen og Thomas Aaberg. Thomsen og Larsen ejer i forvejen en af Danmarks største sundhedsvirksomheder – Thomsen Fysioterapi & Osteopati i Randers.
Hvad er osteopati:
“Vi har i lang tid ledt efter muligheder for at få implementeret osteopati i Vendsyssel, så det ikke kun er de store byer, der kan tilbyde denne unikke behandlingsform” udtaler Fysioterapeut Finn Thomsen.
“Osteopati har igennem de seneste år oplevet en kæmpe fremgang. Ikke bare i Danmark men også på verdensplan og fremstår i dag som en af de stærkeste og mest komplette behandlingskoncepter af alle.” Fortsætter Osteopat Thomas Aaberg. “ Det er et suverent alternativ til fysioterapi og ikke mindst kiropraktik. Selv om der findes mange ligheder mellem osteopati og kiropraktik, er der også nogle markante forskelle. Osteopaten benytter en langt bredere vifte af behandlingsteknikker end kiropraktikken. Foruden at udføre manipulationsteknikker, der frigør kroppens led, arbejder osteopaten også med hele kroppens samspil med nervesystemet og organer.” Siger Aaberg.
“Osteopatien tager udgangspunkt i hele kroppen og ikke bare i de områder, hvor patienten oplever smerter eller gener. Ofte ligger årsagen til en smerte eller et symptom nemlig et andet sted end der, hvor smerten eller symptomet opleves, fortæller medejer og osteopat Thomas Aaberg.
Foruden fysioterapi og osteopati rummer Rødkælkevej også en børneklinik, massageklinik samt holdtræningsafdeling.slutter Osteopat Thomas Aaberg.
Ændringer på Rødkælkevej
“I den næste stykke tid vil der støt og roligt ske nogle ændringer på klinikken.” Fortsætter Finn Thomsen. “Foruden at indføre online booking, øge åbningstiderne vil man nu også kunne ringe ind til en sekretær i hele vores åbningstid.”
“Vi vil videreføre det gode arbejde som den tidligere ejer Olga Pedersen stod for. Samtidig vil vi tilføre nye behandlingsmetoder og integrere andre fagspecialer, så vi fremadrettet bliver et sundhedshus, hvor alt det bedste behandling bliver samlet under samme tag” slutter fysioterapeut Finn Thomsen.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Osteopaterne kommer til Skagen' til en bekendt