DEKRA Bilsyn har købt synshaller i Nordjylland
14. marts 2023 - kl. 4:38 - af Henrik Christensen
Den landsdækkende DEKRA-kæde har opkøbt Hjørring Bilsyn med 6 afdelinger i Nordjylland.
Adm. direktør Mikael Morell i DEKRA Bilsyn oplyser til FrederikshavnsAvis.dk, at man overtager personale og ejere. Tingene fortsætter overordnet uændret – dog kommer der nyt facadeskilt op.
Det ligger i DEKRA’s dna, at synshallerne drives lokalt, så derfor fortsætter det lokale islæt.
Der vil fremover være mulighed for syn af såvel lastvogne som personbiler.
Overtagelsen sker officielt fra den 1. april.
Højne sikkerheden
DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA er en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene.
DEKRA har udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRA’s ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger i forbindelse med forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.
DEKRA har kontorer i mere end 60 lande og beskæftiger over 45.000 medarbejdere. Når virksomheden fylder 100 år i 2025, er det vores visionen, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.
I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser.
Dynamisk virksomhed med lokalt islæt
”Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet,” udtrykkes det på virksomhedens hjemmeside. Til hverdag skaber mere end 400 kolleger dagligt værdi sammen med kunder, kursister og borgere. ”Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet,” understreges det.
I Danmark arbejdes der under temaet ”Sammen hjælper vi mennesker sikkert på vej”, hvilket bl.a. omfatter fokus på at forbedre trafiksikkerheden på vejene gennem dem, der sidder i køretøjerne.
DEKRA Bilsyn entrerede på det danske bilsynsmarked i 2018, og siden da er det gået stærkt. DEKRA Bilsyn er i dag Danmarks næststørste synskæde med 55 synshaller i hele landet, og flere er på vej. Synskæden er vokset både gennem opkøb og etablering af helt nye synshaller.
Selvom det er gået stærkt for synskæden, har man fortsat fokus på at opretholde det lokale islæt i hver enkelt synshal, hvilket adm. direktør Mikael Morell mener, har en stor betydning for mange af synskædens kunder.
DEKRA har et solidt fagligt fundament bag sig, som sikrer, at alle synshallerne i Danmark lever op til de højeste faglige standarder i verden.
DEKRA Bilsyn vandt i fjor titlen som “Årets synshal 2022”.
Tekst: Per Rye
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'DEKRA Bilsyn har købt synshaller i Nordjylland' til en bekendt