Samuraisvær, peberspray og stoffer
13. april 2023 - kl. 10:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tirsdag aften standsede en patrulje en bil i en rutinemæssig sammenhæng. Standsningen var dog det eneste, der var rutinemæssigt i denne situation.
Der var tre personer i bilen, og da betjentene tog et nærmere blik på, hvad der også var i bilen, kunne de på det midterste bagsæde se en noget usædvanlig genstand. Et samuraisvær.
De tre personer blev anholdt for at overtræde våbenloven, hvorefter de blev visiteret af politiet.
Føreren af bilen var i besiddelse af en peberspray, den ene passager havde små 10 gram hash på sig, og den anden passager var i besiddelse af 5,84 gram kokain.
Episoden fandt sted i Søndergade i Frederikshavn.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Samuraisvær, peberspray og stoffer' til en bekendt