Besparelser på den kollektive trafik fastholdes

NT, Region Nordjylland og Nordjyske Jernbaner (NJ) varetager i fællesskab den regionale togdrift mellem Skagen, Frederikshavn, Hjørring, Aalborg og Skørping.

Besparelser på den kollektive trafik fastholdes

23. april 2023 - kl. 6:43 - af

På Regionsrådsmødet den 27. februar blev det besluttet at godkende besparelser på den kollektive trafik i 2023 på 5,8 mio. kr. og 12,5 mio. kr. i 2024 (helårsvirkning) med henblik på at imødegå konsekvenserne af stigende energipriser.

Dog skulle der laves en opdatering af økonomien. Disse opdateringer er nu foretaget i samarbejde med NT, og resultatet viser, at de økonomiske faktorer samlet set stadig er lige så dystre.

Det fremgår af regionens regnskabsvurdering for 2023, at der er en række forskellige bevægelser, som har fundet sted siden efteråret 2022. Dengang forventedes der et underskud på 15 mio. kr. i 2023, mens det aktuelle skøn er et underskud på 14 mio. kr.

Samtidig forventes det nu, at underskuddet fortsætter ind i 2024 som følge af fortsat høje energipriser, hvor der i oktober sidste år forventedes et overskud i 2024.

Usikkerhedsfaktorerne vedr. 2023 anses derfor fortsat at være store. For det første er der usikkerhed om energipriserne. For det andet er der usikkerhed om fremrykning af takststigninger. Og for det tredje er der usikkerhed om graden af statens kompensation for pris- og lønstigninger.

Så samlet set vurderer regionens administration ikke den økonomiske udsigt som bedre, end den var i oktober sidste år. I alt fald ikke på en måde så det giver grundlag for at annullere de planlagte besparelser på den kollektive trafik inden for Region Nordjylland.

Det er derfor vurderingen, at de planlagte besparelser er nødvendige. Indholdsmæssigt er besparelserne allerede principgodkendt på Regionsrådsmødet i februar.

Det indstilles derfor endeligt at indføre de planlagte besparelser, når Regionsrådet mødes den 24. april.

Udvalget for Regional Udvikling og Innovation godkendte på mødet den 11. april en indstilling herom. Enhedslisten kunne dog ikke godkende indstillingen. Konsekvensen vil være, at NT anmodes om at iværksætte besparelserne fra køreplanskiftet til august 2023 helårsvirkning for 2024.

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Besparelser på den kollektive trafik fastholdes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger