Lisa Thomsen og Camilla Fellov foran salonen på Skolevej i Skagen.
CamillaF åbner i Skagen
25. april 2023 - kl. 9:19 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den 1. maj åbner frisørsalonen CamillaF en afdeling i Skagen på Skolevej 8. Firmaet beskæftiger i alt 15 frisører og elever i salonerne i Ålborg, Frederikshavn og nu Skagen.
I november 2008 åbnede Camilla Fellov frisørsalon i Frederikshavn. Efter 11 år som ejer overdrog hun i 2019 firmaet til Lisa Thomsen, og Camilla gik fra at være ejer til at være ansat, og en del af den daglige ledelse.
“I Frederikshavn har vi mange kunder fra Skagen, og vi har fået flere opfordringer til at åbne salon i Skagen, og nu er vi her”, siger Lisa og Camilla samstemmende.
Team Skagen består af 7 frisører, der på skift kommer til at servicere kunderne i salonen på Skolevej. Typisk vil der være 2-3 ansatte ad gangen.
Salonen er for hele familien, og mænd kan desuden få ordnet deres skæg.
“I forbindelse med åbningen bliver der lækre goodiebags til de første 50 kunder. og vi glæder os til at byde jer allesammen velkommen i den nye salon fra den 1. maj”, slutter Lisa og Camilla.
Salonens onlinebooking er allerede klar så der kan bookes tid HER.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'CamillaF åbner i Skagen' til en bekendt