Er Klubberne på vej ud med badevandet?

Er Klubberne på vej ud med badevandet?

10. maj 2023 - kl. 7:39 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra, Torben Johansen, Bestyrelsesformand, Fritidscenteret Hans Åbelsvej og Helle V. M. Pedersen, Bestyrelsesformand, HotSpot 9900.

Klubområdet står til en økonomisk halvering i administrationens forslag til budgettilpasninger for 2024-2027.

På vegne af klubområdet reagerer vi med en rigtig stor bekymring i forhold til den forebyggende indsats. Administrationen har fremlagt et budgetforslag for 2024 og overslagsårene, som Børne- og ungdomsudvalget påbegynder en drøftelse af på deres møde onsdag den 10. maj.

Klubområdet foreslås halveret, hvilket indebærer, at Fritids- og ungdomsklubbernes arbejde i den forebyggende indsats, samt med børn og unges mentale trivsel undergraves. I kølvandet af Corona pandemien handler samfundsdebatten overvejende om børn og unges ensomhed og mistrivsel. I klubberne er den pædagogiske tilgang fællesskabende aktiviteter, som til enhver tid er nøglen til, at et barn/ung føler tilhør og er en del af fællesskabet i en kontekst, som er større end dem selv.

Klubberne bliver gang på gang tænkt ind i besparelser, da det jo er et KAN område og ikke et SKAL område. Vi advarer derfor på det kraftigste om igen at forringe klubområdet, da det uomtvisteligt vil belaste og forøge udgifterne eksplosivt på SKAL områderne.

I budgettilpasningsoplægget er det bekrevet, at klubbernes formål og indhold kan foregår andre steder end de er vant til. Klubberne løser en socialpædagogisk opgave, som kræver fysiske væresteder. Værdien af et fysisk klubtilbud har en stor tiltrækningskraft. Hvis disse fysiske klubtilbud ikke findes, vil det være svært for børnene og de unge at fastholde relationen, og ikke mindst tilknytningen til hinanden og de pædagoger de dagligt er sammen med. Sker dette, må vi advare om, at mistrivsel og ensomhed bliver en større og voksende dagsorden i Frederikshavn Kommune.

I budgettilpasningsforslaget skrives der flg.: ” I forbindelse med en gentænkning af området ønskes større fokus på at skabe samspil mellem Klubber, SFO, Ungdomsskolen og SSP, med hensigten om, at skabe endnu større fokus på børn og unges fritidsliv, fællesskaber og trivsel. De pædagogiske aktiviteter skal fremme børn og unges oplevelse af at indgå i meningsfyldte og sunde fællesskaber, som fremmer deres personlige kompetencer og giver dem mod på at tage ansvar for eget fritidsliv.”  Det beskrevne lyder ganske udmærket. Vi tænker dog, om det er muligt at få det dobbelte for det halve?

Vi er af den klare overbevisning, at en halvering af klubbernes budgetter vil få fatale konsekvenser. Klubberne vil miste deres DNA, som er kendetegnet ved forebyggelse, fællesskab og rummelighed.

Det vil udsulte og undergrave klubområdet, så det på kort sigt vil være ikke eksisterende. Og er det dagsordenen, at vi er overflødige, bør man stå ved det.

Vi opfordrer dog alligevel på børn og unges vegne Børne- og Ungdomsudvalget til at stå ved de værdier, som de tidligere har prioriteret – Nemlig et meningsfyldt og godt børne- og unge liv i hele Frederikshavn Kommune.

 
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Er Klubberne på vej ud med badevandet?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger