Eksplosioner fra have
15. juni 2023 - kl. 12:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
To personer blev mandag morgen sigtet for at overtræde miljøloven.
Vagtcentralen modtog forinden et opkald fra en borger, der havde observeret et stort bål og hørt nogle høje brag.
De to sigtede personer havde tændt et bål i deres have på Løgstørvej i Strandby, hvorefter de havde kastet forskellige genstande – herunder affald og deodorantdåser – ind i flammerne, som derefter eksploderede.
Politiet rykkede ud til adressen, fik en samtale med personer, hvorefter sigtelserne fandt sted.
Gode råd til at undgå brand i naturen:
- Vær opmærksom på lokale eller permanente forbud mod afbrænding eller brug af åben ild. Sådanne forbud fremgår ikke af denne hjemmeside
- Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille i naturen
- Hold altid afstand til bevoksning, og parker aldrig din bil i høj, tør vegetation
- Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
- Brug kun åben ild i stille vejr
Du kan læse flere råd her.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Eksplosioner fra have' til en bekendt