Samarbejde mellem Voersaa IF og If Skjold Sæby

Samarbejde mellem Voersaa IF og If Skjold Sæby

10. juli 2023 - kl. 11:39 - af

Voersaa IF og IF Skjold Sæby har valgt at slå deres pigeafdelinger sammen efter sommerferien for at satse på pigefodbolden.
Sammenlægningen betyder, at de 2 klubber kan stille med 6 pigehold fra U9 og op til U15 Piger og næsten 70 pigespillere i alt.

Der vil være skiftevis træning i Voersaa og i Sæby, ligesom kampe også spilles henholdsvis i Voerså og Sæby, og man skiftes til at spille i spillertøj fra de 2 klubber under navnet Voersaa IF/If Skjold Sæby.

Man deltager allerede nu med et samlet hold til Cup No 1 i G12/13 rækken, hvor der er indmarch mandag aften, og man skal bl.a. møde et hold fra Brasilien, som pigerne glæder sig til at matche sig mod. Ligeledes har man tilmeldt 5 pigehold til Top Model Cup i Dronninglund til august.

-Vi tror og håber, det bliver en stor succes, og der er selvfølgelig altid plads til flere piger, lyder det fra ungdomsudvalget i Voersaa IF og IF Skjold.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Samarbejde mellem Voersaa IF og If Skjold Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2023 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger