Sæby Outlet Shop takker af efter 10 år

Sæby Outlet Shop takker af efter 10 år

15. juli 2023 - kl. 6:15 - af

Sæby Outlet Shop lukker. Men det sker ikke før butikken er tømt.
Derfor bliver alle varerne sat yderligere ned, forklarer ejeren af Sæby Outlet Shop, Carina Mehlsen.

Carina har været selvstændig i Sæby siden 2014, og siden hun var 15 år, har hun altid arbejdet med tøj og har altid tænkt, at det var det, hun skulle hele sit liv.
Men efter at have mødt manden i sit liv, der har to piger med fra et tidligere forhold, drømmer hun nu selv om at blive mor.
Men de lange arbejdsdage spænder ben for, at drømmen om at udvide familien kan blive til virkelighed.

– Jeg vil til næste år tage en ny uddannelse inden for sundhedssektoren, fortæller Carina.

Derfor hænger der et skilt på døren med ordene:

“TØM BUTIKKEN ALT SKAL VÆK”!

– Efter snart 10 gode år med forretning i Sæby har jeg nu andre drømme og ambitioner, der skal udleves og forfølges.
Det bliver gjort med ekstra store besparelser og nedsættelser på op til 70% på alt fra tøj, overtøj i alle afstøbninger og en masse forskelligt tilbehør!
Husk vi har størrelser fra 36-54.

– Det er selvfølgelig og trist at skulle sige farvel til alle de dejlige lokale kunder, dem kommer jeg til at savne, slutter Carina.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Outlet Shop takker af efter 10 år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger