Verdensballetten brillerede trods udfordringer

Verdensballetten brillerede trods udfordringer

18. juli 2023 - kl. 13:01 - af

Det blæste, det regnede, og det var koldt, men der var vilje både på scenen og blandt publikum, og som bekendt – hvor der er vilje er der vej.

Det fik vi i den grad bekræftet mandag aften ved Den Tilsandede Kirke, hvor Verdensballetten for 15. gang præsenterede sin forestilling med en række af verdens absolut allerstørste og mest efterspurgte navne. Ballerinaer og solodansere fra The Royal Ballet of London, Den Kongelige Ballet i København, Statsballetten i Berlin, og Den Norske Nationalballet i Oslo.

Varieret program

Det var måske det mest varierede program Verdensballetten nogensinde har præsenteret. Alle følelser kom i spil, vi fik grædt, vi fik grinet, det var stærkt og rørende, humoristisk og virtuost. Der blev spillet på alle strengene og der blev sendt hilsen til Ukraine i form af balletten Les Adieux, – farvel. En titel der hentyder til de to gange man siger farvel til en soldat, – når han drager i krig og når man står ved hans kiste. En ballet der gik direkte til hjertet, også fordi en af danserne var Iana Salenko som er Ukraines mest berømte balletdanser, født og opvokset i Kyiv, og uddannet i Donetsk. Soldaten blev danset af Marian Walter der har været Iana Salenkos partner i mange år – både på scenen og privat.

Men vi fik også lov til at smile i en helt ny funky duet for to mænd af den unge hollandske koreograf og danser Joshua Junker. De to dansere Xander Parish og Reece Clarke var klædt i sportstøj på vej til fodboldbanen, og i danske farver. Smilebåndet blev også aktiveret i den efterfølgende Pas de Quatre – kreeret af Verdensballettens kunstneriske lede Steven McRae. Det var humoristisk men også meget virtuost, og at vinden var på over 10 m/s gjorde kun virtuositeten større.

Danske Astrid Elbo havde været i New York og arbejdet med en af tidens mest efterspurgte koreografer, Gemma Bond. Det samarbejde mundede ud i soloen ”Sonnet Dance, hvor der var taget undgangspunkt i Lady Mary Wroth engelske renaissance-sonetter, og med musik af fransk Saint-Saëns. Her viste Astrid Elbo hvorfor hun er dansk ballets mest interessante kunstner.  Både i dansen og i fremførelsen, der også bød på tale og skuespil, en kombination som ikke altid lykkes, men som her blev leveret med største overbevisning og naturlighed, og samlede værket til en smuk helhed.

Klassisk ballet under udfordrede forhold

Programmet bød også på klassisk ballet fra både Svanesøen og Tornerose, og at danserne kunne udføre disse trin under disse vejrmæssige forhold, vidner om hvor store kunstnere de er, men også om hvilken passion de alle har til dansen og til at give publikum en stor oplevelse.

Operaen var repræsenteret af Kgl. Operasanger Sofie Elkjær Jensen, som på smukkeste vis sang arier fra Faust, La Boheme og Drot & Marsk og duet med verdensballetten leder og aftenens konferencier, Jens-Christian Wandt. Både dans og opera blev akkompagneret af Verdensballetten fremragende musikere, Niklas Walentin på violin, og Alexander McKenzie på klaver. At det er to helt særlige musikere fik vi bekræftet ikke mindst i den solo de spillede – Debussys „Clair de lune“, fremført med stor stor musikalitet og personlighed.

Blandt forventningsfulde venner

Skagen er på 15. år en stor kulturambassadør for Skagen og Frederikshavn kommune. Man mærker at Skagen er Verdensballettens hjem. Det var her det hele begyndte i 2008, Skagen er arnestedet, det er tydeligt, – også i forhold til publikum. Kunstnerne er blandt forventningsfulde venner, sådan føles det i hvert fald når man sidder på bænkerækkerne foran scenen, ikke mindst mandag aften ved Den Tilsandede Kirke, hvor de vejrmæssige udfordringer gjorde fællesskabet stærkere. Der var ca. 1300 publikummer i alt – og blandt dem sås udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, økonomiminister Troels Lund Poulsen, Frankrig ambassadør i Danmark Christophe Parisot, tidl. Kulturminister Elsebeth Gerne Nielsen, kongehusets kommunkationschef Lene Balleby, forfatteren Jens Christian Grøndahl, biskop over Aalborg Stift Thomas Reinholdt Rasmussen, og flere af dansk erhvervs topchefer.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Verdensballetten brillerede trods udfordringer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger