
Teaterkoncert med Jesper Lohmann & Peder Kragerups orkester
12. august 2023 - kl. 6:14 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Frederikshavn Teaterforening sætter scenen og slår tonerne an til Otto og de andre rødder – Teaterkoncert med Jesper Lohmann & Peder Kragerups orkester.
Du kommer med til en storslået aften, hvor alle kommer i godt humør og hvor musikken tager os med på en rejse til tiden hvor Otto, Sinatra og Elvis var med til at gøre hverdagen lidt sjovere.
Det sker 28/10-2023 kl. 16.00 i Det Musiske Hus og der er stadig billetter så skal du med? https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/111620
Vi glæder os rigtig meget til Jesper Lohmann som går på scenen og tager publikum med på en musikalsk rejse og fortælling, som tager afsæt i de største ”rødder” gennem tiderne fra ind- og udland fortæller formand Lilly Pedersen.
På sin helt egen charmerende måde og med stort skuespillertalent, tryllebinder Jesper Lohmann sit publikum med ”ufortalte” historier og anekdoter fra og om bl.a. Frank Sinatra, Elvis Presley, Otto Brandenburg og Povl Dissing. Sange og historier fortolkes af Jesper Lohmann med stor nærvær og respekt for originalerne.
Du møder crooneren, på barstolen, som holder publikum i sin hule hånd med historier, som giver plads til både smil på læben og eftertænksomhed. Og en ting er sikker, når du går fra det musiske hus, nynner du en af de gode sange fra Otto Brandenburg måske Alle sømænd er glade for piger, Sinatra – I did it my way. Kom og vær med – vi glæder os i Bestyrelsen til at sige velkommen til.







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Teaterkoncert med Jesper Lohmann & Peder Kragerups orkester' til en bekendt