Spar Nord runder for første gang en milliard i halvårsregnskab

Spar Nord runder for første gang en milliard i halvårsregnskab

17. august 2023 - kl. 10:51 - af

Spar Nord har netop offentliggjort regnskab for 1. halvår 2023. Med et resultat på 1.178 mio. kroner
efter skat og en egenkapitalforrentning 20,1 procent kommer banken ud af årets første seks måneder
med et meget tilfredsstillende resultat.

Spar Nord har torsdag offentliggjort regnskab for 1. halvår 2023, og det viser, at de første seks måneder af
året har været særdeles gode for banken. Således lander Spar Nord et samlet resultat på 1.178 mio. kroner
efter skat og en egenkapitalforrentning på 20,1 procent.

– Det er svært ikke at knibe sig selv i armen, når man ser på det resultat, vi i dag har offentliggjort. Det er
udover det sædvanlige, fortæller Lasse Nyby, administrerende direktør i Spar Nord.

Det er særligt de stigende renter, der har haft betydning for den positive udvikling. På baggrund af de første seks måneder af 2023 har Spar Nord næsten fordoblet sin indtjening på renteområdet sammenlignet med samme periode sidste år.

Derudover har banken i 1. halvår haft tilfredsstillende kursreguleringer på sin egenbeholdning af obligationer samt bankens sektoraktier, hvilket giver banken en fortjeneste på 275 mio. kroner mod et tab på 7 mio. kroner i samme periode sidste år.

– For bare et år siden havde jeg ikke troet, at vi ville stå her, hvor vi gør i dag, og det vidner om, hvor
omskifteligt markedet har været det seneste år, forklarer Lasse Nyby og fortsætter:
– Samtidig betyder en stærk kreditkvalitet blandt vores kunder, at de samlede tab og nedskrivninger for 1.
halvår 2023 udgjorde en mindre indtægt.

Banken fortsætter også senere års ekspansion i form af etableringen af en ny lokalbank i Helsinge samt et
nyt bankområde i Frederikssund. Siden 2020 har banken dermed udbygget sin lokale tilstedeværelse med
ikke færre end otte nye lokalbanker og bankområder.

– På baggrund af resultat for 1. halvår tyder meget på, at 2023 bliver et nyt rekordår for banken, lyder det
afsluttende fra Lasse Nyby.

På baggrund af resultatet for 1. halvår 2023 præciserer Spar Nord sine finansielle forventninger for året. Det samlede resultat for 2023 forventes realiseret i den øvre ende af intervallet 2,1-2,4 mia. kroner efter skat.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord runder for første gang en milliard i halvårsregnskab' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger