Historien i højsædet

Historien i højsædet

29. august 2023 - kl. 9:11 - af

Bibliotekernes efterårssæson byder på flere spændende foredrag med vores fælles historie i fokus. De historiske foredrag er en del af sæsontemaet ’Verden i forandring’ og skal give os et perspektiv ind, hvad vi og vores samfund er formet af og vores identitet.


Underdanmark
Der lægges stærkt ud med lokalhistoriker og forfatter Hans Gregersen, der vil give et indblik i den ’anden’ danmarkshistorie – den, der ikke bliver fortalt om i historietimerne. Torsdag den 31. august på Sæby Bibliotek er det således ikke den velkendte historie om konger, de adelige og de andre fra ’overdanmark’, der er det centrale. I stedet skal vi udforske den store og ofte oversete majoritet af danskere, der udgjorde samfundets nederste klasse, og som sjældent bliver trukket frem i lyset.

Cigaretter, whisky, penge og piger
Hvis man huske Billedbladet fra de gode 60’ere og 70’ere, så er foredraget med journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg helt sikkert noget, der kan få nostalgien til at rulle – eller blot er interesseret i at lære mere om denne helt særlige periode i Danmarkshistorien? Kom til en spændende aften på Frederikshavn Bibliotek tirsdag den 26. september og få vilde historier om smuglerkonger og hvordan moralske grænser blev flyttet. Foredraget baserer sig på Kirsten Stubbe-Teglbjærgs ’Cigaretter, whisky, penge og piger’ og giver et unikt indblik i den danske kriminalhistorie fyldt med folkekære ’smuglerkonger’.

Damerne og afvigerne
Ligestillingen er ofte genstand for debat: Er der ligestilling eller stadig et stykke vej endnu? Det er derfor vigtigt at se tilbage og huske på og lade os inspirere af de mange fantastiske kvinder, der har banet vejen til det samfund vi har i dag. Hør Sara Alforts foredrag om ’Damer, der var for meget’ tirsdag den 03. oktober i Kulturhus Manegen – om en overset del af kvindekampen og de kvinder, der modigt skubbede til grænserne for, hvad et kvindeliv kunne være.

Kvinderne er historisk ikke de eneste, der har kæmpet for deres rettigheder og sammen med museumsinspektør Maria Clement Hagstrup, skal vi blive klogere på de såkaldte ’kriminelle, asociale og moralsk åndssvage’, der blev anbragt på den lille isolerede ø i Limfjorden Livø fra 1911-1961. Hør foredraget ’Afvigernes ø – Livøanstalten’ på Frederikshavn Bibliotek torsdag den 12. oktober.

Læs mere om foredragene og købe billetter på bibl.frederikshavn.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Historien i højsædet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger