25 millioner i særtilskud til Frederikshavns kommune

25 millioner i særtilskud til Frederikshavns kommune

31. august 2023 - kl. 6:05 - af

20 kommuner har nu fået tildelt særtilskud fra puljen på i alt 734 mio. kr. for 2024. Særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner er i år ekstraordinært forhøjet med 350 mio. kr.

Kommunerne har haft mulighed for at søge om et ekstra økonomisk tilskud til budgettet for 2024. 20 kommuner får nu svar om, at de har fået del i særtilskudspuljen for 2024, og for flere af kommunerne er der tale om ekstra høje tilskud.

Puljen er denne gang ekstraordinært forhøjet med 350 mio. kr., så puljen for 2024 i alt udgør 734 mio. kr. Forhøjelsen blev aftalt med KL i forårets aftale om kommunernes økonomi for 2024 og har fokus på de mest vanskeligt stillede kommuner.

En del af puljen er i forvejen fordelt til fire kommuner i et udviklingspartnerskab, og disse kommuner har også haft mulighed for at søge om del i de ekstra penge i puljen.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
“Jeg anerkender, at nogle kommuner står over for ekstraordinært store udfordringer for at få næste års budget til at hænge sammen. Og med forhøjelsen af særtilskudspuljen i år, er det samtidig muligt at tildele de mest udsatte kommuner et tilskud, der kan mærkes”.

De tre overordnede kriterier for fordelingen af særtilskud for 2024 er udmeldt på forhånd: Demografiske og socioøkonomiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer og vedvarende økonomiske udfordringer.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '25 millioner i særtilskud til Frederikshavns kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger