Så hæv dog skatten!

Så hæv dog skatten!

2. oktober 2023 - kl. 15:14 - af

Nej – så enkelt er det ikke.

Jeg håber, du orker at læse nedenstående. Det er et forsøg på at forklare, hvorfor en kommune ikke “bare” kan/skal hæve skatten, som systemet er nu. Og det er IKKE en udskamning af de kommuner, der trods skattestop og sanktionssytem alligevel vælger at hæve skatten.

“Birgit, du er en af dem, der kalder på flere penge til velfærdsopgaver. Så hæv da skatten. Det er der andre kommuner, der gør”

Sådan sagde en borger til mig forleden.

Svaret er nej. For med det system, der er nu, kommer de borgere der tjener mindst til at betale mest. For dem der tjener mest er beskyttet af det skrå skatteloft, der holder hånden over dem. Det duer ikke, vi pelser dem med laveste indkomst.

Noget andet er skattestoppet og sanktionssystemet for kommunerne. Hvis vi hæver skatten, skal vi aflevere en stor del af pengene, og andre kommuner kommer også til at betale en sanktion til staten.

Lad mig give et eksempel: En kommune, Andeborg kan vi kalde den, vælger at hæve skatten med 0,2 procentpoint. Det svarer til 100 mio. fra borgerne. Loven om skattestop betyder så, at Andeborg Kommune skal aflevere 75 procent (svarende til 75 mio.) det første år til staten. Der er jo skattestop! De sidste 25 procent – svarende til 25 mio. skal alle kommuners borgere betale, herunder også Andeborgs borgere. Altså et fælles sanktionssystem. År to skal Andeborg aflevere 50 mio, år tre 50 mio og år fire 25 mio. Først år fem kan Andeborg beholde “alle” pengene, men der er jo skattestop – så de 100 mio skal ind på en eller anden måde. Og der er så en fordelingsnøgle på det. Det betyder, at hvis Andeborg gør ovenstående skal alle kommuner betale skattestigningen. Det vil sige, at vi i Frederikshavn Kommune skal aflevere 1 mio. om året – for evigt, når sanktionen er fuldt indfaset overfor Andeborg.

Skal vi i det her eksempel betale for, en anden kommune hæver skatten? Svaret er ja! Sådan er loven.

Det system må ændres.

Og vi skal ikke være en kommune, der tager fra lavestlønnede ved skattestigning, for at få en smule de første fire år, og så tvære en skattestigning af på andre kommuners borgere.

Jeg siger ikke, at en kommune ikke kan have brug for at hæve skatten, men så må de tale med en minister om deres særlige situation fremfor som det er nu at blive straffet med aflevering af mange af borgernes penge og med straf til andre kommuner til følge.

Det system må laves om. Lige nu ser det ud til, at syv kommuner vælger at hæve skatten trods skattestop og sanktionssystem. I Nordjylland er det Rebild og Aalborg Kommuner.

Borgmester
Birgit S Hansen
Frederikshavn Kommune

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Så hæv dog skatten!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2024 FrederikshavnsAvis.dk - lokale nyheder fra Frederikshavn

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger